Af Niels Berg

Åbent hus for kærestefolk med bryllupsdrømme

https://www.kunstnershoppen.dk/

Kommende ægtefolk kiggede ind på Højstrupgaard for at få et indtryk af, hvordan deres drømme om et højromantisk bryllup kan blive til virkelighed. Over halvandets års forberedelsestid er ikke en dag for tidligt.

ROMANTIK: Romantikkens højborg kunne man også kalde Højstrupgaard som ligger så ualmindelig flot i kanten af Teglstrup Hegn, højt hævet over Strandvejen med et forførende vue over gamle træer og bakker mod Øresund.

Det er blot et af flere pragtfulde steder i Helsingør, hvor kommende ægtepar kan fejre deres lykke. I går, søndag, slog Højstrupgaard dørene op til sine faciliteter med hovedvægten lagt på bryllupsfesten, og de fremmødte blev blandt andet budt på formidable bryllupskager og bobler. Samtidig var der åbent hus på Konventum for årets øvrige fester, som konfirmation, dåb og sølv- og guldbryllupper. Her kunne publikum blandt andet smage på forskellige festmenuer, og det var ven meget populært tilbud.

I festsalen på Højstrupgaard var der vist eksempler på forskellige bryllupsopdækninger, og kunstneren Per Hillo drønede rundt mellem bordene og arrangerede flotte blomsteropsatser omkring krystalglas, kongeligt porcelæn og sølvbestik. Rift om de gode steder

Flere af de besøgende var ømt omslyngede ægtefolk in spe. Ved et af bordene sad Thomas Langskov og hans tilkomne Pernille Hylberg fra Helsingør.

– Vi vil gerne have et rigtig romantisk bryllup. Vielsen skal stå i Egebæksvang Kirke og festen måtte også gerne blive henlagt her til Højstrupgaard, sagde parret, som har kendt hinanden i seks år.

– Det her er det første sted vi har set på, og vi vil da også se på andre. Men vi synes her er pragtfuldt, siger Pernille.

De skal først vies i august 2020, men de ved, at det ikke er en dag for tidligt at begynde at se sig om efter de rette lokaler til festen, for der er rift om de gode steder og mange er booket langt frem i tiden.

Komtessens bryllupskjole

Pernille og Thomas regner med at blive omkring 60 til festen, og de har også et godt øje til Højstrupgaards bryllupssuite.

Her havde Camilla Komtesse af Rosenborg i øvrigt stillet sin bryllupskjole til rådighed for stedets åbent hus-dag.

Kjolen er designet af Lasse Spangenberg, og hun havde den på, da hun blev gift med kokken Ivan Ottesen i august sidste år. Parret mødte hinanden på Tinder. Komtessen har en relation til Højstrupgaard idet hun har arbejdet der engang.

Familietradition

Cecilie Klarskov fra Helsingør skal også først giftes med sin Joshua Alexandrovitsch om halvandet år.

Men de, som har kendt hinanden i ni år, har allerede besluttet sig for, at deres bryllupsfest skal holdes på Højstrupgaard. Og det skal være den 8. august 2020. Ikke en dag før og ikke en dag senere.

– For det er der tradition for i min familie. Det er lige præcis den dato, mine forældre, mine bedsteforældre og mine oldeforældre holdt deres bryllup på, fortæller Cecilie.

Det bliver et mere sluttet bryllupsselskab på omkring 35 personer, men det er også et perfekt antal til festsalen med den underskønne udsigt.

Artiklen sidst ændret: 18. februar 2019 11:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 top

Job i Nordsjælland

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side. skift 19/3
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu