(Foto: Torben Sørensen)

Af Jacob Henriques

Klumme: Gamle mursten ruster aldrig …

mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem, skift 19/3

Camilla Lysgaard er designer og indehaver af Lulu´s Love. Hun er medlem af bestyrelsen i Helsingør Handel. Camilla er gift med Jan og bor i Højstrup. De har sammen Valdemar på 18 og Mathilde på 25 år. 

Camilla Lysgaard. Foto: Torben Sørensen

Jeg er sådan en af dem, der er vokset op i diverse parcelhuse. Altså sådan nogle med en god lang ”fordelingsgang”, med tre ens værelser (pænt små værelser, lige med plads til skibsbriksen og det løse) og for enden af gangen, et mindst dobbelt så stort soveværelse til mor og far.

Min far bankede altid på væggene, som lød hule, og sagde at de her huse, de var lavet af ”pap og snot-vægge”, og han var af den overbevisning, at slog man et søm i fra det ene rum, kunne spidsen ses i det tilstødende værelse. Men stadig var det nu engang den type huse, mine forældre valgte.

Faktisk var det ganske få af mine venner, der boede i en anden type hus end parcel- eller rækkehuse. På nær en enkel veninde, nemlig den lokale læges datter, som boede i en ordentlig kasse midt på havnen. Det her hus kunne man kun blive forelsket i, og det blev jeg da også, selv om jeg kun var 12-13 år gammel. Det emmede nemlig af stemning, fra man trådte ind i hall’en (for det var bestemt ikke en entre) med stor svungen trappe til 1.sal, til man satte sig ud i karnappen og nød udsigten til havet gennem de små-sprossede vinduer.

Siden hen blev det til et par hyggelige lejligheder; en et værelses med kæmpestore buede vinduer, til en lille taglejlighed med skråvægge og sidenhen en lejlighed med stuer en suite og stuk i loftet. Bevares, først var det med dele-bad, så blev det med dele-toilet og siden hen med en skrækkelig brusekabine med motor i soveværelset, men charme og historie havde hver enkelt af dem.

Så mødte jeg manden min, og han havde allerede et hus, så det lå lidt i kortene, at jeg rykkede ind i det. Men….. huset var et nybygget dobbelthus, og jeg faldt aldrig godt til i det. Ikke fordi huset som sådan fejlede noget, men for sådan en som mig, der er vild med den ”krøllede detalje” og stemningen, som man simpelthen ikke kan fornægte, ”lagrer sig” i de gamle huse, var det ikke et særlig godt match.

Så huset blev udskiftet med noget nær en ruin fra år 1910. Den hyggeligste ruin, vi havde set til dags dato. Jeg skal blankt indrømme, at vi røg direkte i med begge ben i ”mægler-gryden”, da vi havde læst den, til dato, mest fantasifulde salgsopstilling med vendinger som: ”Lille brændeovn i køkkenet”(læs: Miniature brændeovn beregnet til et dukkehus), ”varmeforbrug er lavt, da der er petroleumsovn” (læs: Der er stort set ingen strøm i huset) og vendinger som ”trænger til en lettere kærlig hånd” (læs: ALT skulle renoveres, selv kloakken, som satte ud den dag, vi flyttede ind) Ja, så kan det godt være, at kattene troede, at vi havde lavet et stort indendørs toilet til dem, da flere af rummene blevet helt udgravet. Eller at postbuddet var ved at få at slagtilfælde, da han opdagede at der, bag forhænget op til 1. sal, rent faktisk boede en lille familie.

Nej, vi blev ikke skilt! Selvom om ombygningen tog længere tid, og vi havde et lille barn (hammer-heldigt at hun kunne nøjes med at gå på potte, spise dåsesuppe og i en nødvending kunne sove i en flyverdragt med to dyner ovenpå … hvem nævnte noget om børnemishandling?) Ej heller blev vi hjemsøgt af diverse genfærd, som jeg klart tænkte måtte befinde sig i dette hus. Til gengæld har dette hus altid være min trygge havn, hvor jeg finder ro og for nu at lyde lettere højttravende, vil jeg vove et øje og sige, at jeg mener, at de gamle mure gemmer på masser af historier, og absolut favner os med god karma.

Og nu vi er ved gamle mursten. I min optik, så har vi ganske enkelt en forpligtelse til, for så vidt muligt, at bevare vores gamle fine større bygningsværker. Huse af en vis alder, byggerier med en vis arkitektonisk værdi skal bevares i stedet for bare at rive ned og bygge nyt. Jeg kan også godt lide modernitet og nybyggeri for den sags skyld, men hvis man ikke værner om vores historie qua vores byggerier, hvordan er det så, man skal mærke historiens vingesus? Forstil dig at vi rev for eksempel Kronborg ned, hold da fest, der kunne komme en hulens masse lejligheder. Ja, vi kunne bygge godt op i højden, og så kunne vi stå der og vinke til vores svenske naboer.

Jeg siger så bare, at hvis det er fremtiden … SÅ håber jeg godt nok at vores forfædre, der holdt til på Kronborg i den grad har tænkt sig at hjemsøge ejendommen … Så rigtig god fornøjelse, nyd udsigten!

Artiklen sidst ændret: 18. februar 2019 12:20

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Job i Nordsjælland

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo. skift 15/3
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu