Lindetræerne på Axeltorv skygger for meget for solen, mener mange. Men det kunne være meget værre, argumenterer byens parkforvalter. (Foto: Lars Johannessen)

Af Niels Berg

Lindetræer skygger for solen

Nsnet.dk – læs online

Træerne på Axeltorv hindrer solen i at trænge igennem til torvepladsen, mener flere. Men det må vi lære at leve med.

HELSINGØR: Der er dem, der mener, at lindetræerne som omkranser Axeltorv tager for meget sollys. Og der er dem der, mener, at de burde skæres helt tilbage til stammen lidt lige som træerne på havnepladsen.

Atter andre vil mene, at Nordsjællands Park og Vej har glemt at foretage den årlige beskæring af træerne.

Men de blev beskåret i november sidste år præcis som altid. Parkforvalter Nikolaj Brejl fra Nordsjællands Park og Vej oplyser, at træerne bliver klippet på en måde så kronen ligner en stykke hæk på toppen af stammen. Helt firkantet.

Det sker blandt andet for at hindre dem i at vokse frit, for så ville de for alvor skabe et mørkt torv. Kronerne kan ikke klippes mindre uden det ville gå ud over det æstetiske udtryk.

Så skal de helt væk

– Men de vil jo altid skygge for solen – for det gør træer. Alternativet er at fjerne dem helt, og det tror jeg de færreste er interesseret i, siger Brejl.

Så kunne man vælge at skifte lindetræerne ud med en anden slags træer, der kunne stynes eller knudebeskåres lige som træerne ved havnepladsen.

Men det har forvaltningen ingen planer om. Så der er ikke andet for end at nyde træerne på Axeltorv og den svalende skygge de giver på en varm sommerdag.

berg

Artiklen sidst ændret: 18. februar 2019 11:28

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger top

Job i Nordsjælland

KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
DRACHMANN ejendomsadm HEP 22/2-22/3 1749603
Convergys/Concentrix kundeservicemedarb side 8/3-8/4 1750401
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu