Må metallågene blive på glassene, når du smider dem i genbrugscontaineren? Læs Bergs Bureau - og bliv klog i låget. (Foto: Ritzau Scanpix)

Af Niels Berg

Må metallåget blive på?

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo

En læser spørger, om det er nødvendigt at fjerne metallåget, før det gamle marmeladeglas bliver smidt i glascontaineren på genbrugspladsen. Bureauet har skaffet svar.

BERGS BUREAU: Annelise og Torkel Hagemann fra Ålsgårde spørger:

– Skal man tage metallågene af glas, inden de kasseres på Skibstrup Affaldscenter eller andre affaldscontainere? Vi mener, at det må være vanskeligt at genanvende glasset, hvis lågene sidder på. For glasset bliver da smeltet om til nye glas – eller hvad?

Det skulle man tro, men med vore dages teknik kan mange ting lade sig gøre – og at skille metallåg fra glas er en af dem.

Så Forsyning Helsingør er glad for at kunne fortælle, at du ikke behøver at skrue lågene af, før du smider glassene i containeren.

– Dog skal glasset være tømt for indhold og skyllet, fortæller forsyningsselskabets kommunikationsansvarlige Thomas Hag.

Undgå at knuse dem

– Lågene bliver sorteret fra og genanvendt som metal, der smeltes om og derfor kan anvendes igen i andre produkter, fortæller Hag.

Og så er det i øvrigt en god idé at forsøge at undgå at knuse glassene.

– Cirka 25 til 30 procent af flasker og glas bliver renset og genbrugt – i hel stand. For det er bedst for miljøet, hvis flasker og glas ikke går itu, lyder det fra Forsyning Helsingør.

Sorter i privaten

Resten af glassene og flaskerne bliver smeltet om til nyt glas og genanvendt på den måde.

Når det nye indsamlingssystem for husholdningsaffald rulles ud – i første omgang i en-familieboliger – til september, bliver der mulighed for at sortere metal hjemme i husstanden og få det afhentet af renovationsbilerne.

– Så fra september vil det være bedst at sortere lågene fra hjemme i privaten – og lægge dem i den nye affaldsbeholder til metal, siger Thomas Hag.

Artiklen sidst ændret: 19. februar 2019 14:14

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Euronics log  win win 30.000 16/4 18 – april 19 1723144
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu