Af Victor Kuhlman

29-årig mistede livet: Havde ikke krancertifikat

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side

Arbejdstilsynet har undersøgt stadionulykken nærmere.

HELSINGØR: Tilbage i januar mistede en 29-årig mand livet i en arbejdsulykke på byggepladsen til det nye stadion i Helsingør.

Det har før været uvidst, hvad der helt præcis lå til grund for ulykken, men det står nu klart, efter Arbejdstilsynet har undersøgt sagen nærmere.

Det viser sig, at manden selv førte den kran, der tabte et 1.8 ton tungt tribuneelement ned over ham, skriver Frederiksborg Amtsavis, der er kommet i besiddelse af sagsakter fra ulykken.

Den 29-årige havde forsøgt at løfte elementerne til trods for, at han ikke havde et krancertifikat, fortalte flere af kollegaerne, som var til stede under ulykken.

Alt for meget is

Frederiksborg Amtsavis skriver, at det normalt er en erfaren kranfører, der styrer kranen, men at den pågældende person ikke var til stede denne lørdag.

Det var til gengæld en anden kranfører, som forklarede Arbejdsstyrelsen, hvordan man tidligere havde monteret omkring 100 betonelementer i løbet af lørdagen.

Her havde de brugt to rundslinger, der er et særligt bånd til tunge løft, til at sikre elementerne.

På dagen for ulykken var man nødsaget til at bruge disse rundslinger, da de indstøbte løftebeslag, man normalt skulle bruge, var fyldt med is.

Den 29-årige havde egenhændigt hentet styrepulten til kranen, og var begyndt at betjene den, mens han stod under tribuneelementerne.

Her havde han kun brugt én rundsling.

Det var mens han stod her, at tribuneelementet var gledet ud af stroppen og landede på ham.

Virksomheden fik påbud

Virksomheden havde efter arbejdstilsynets besøg fået påbud om at rette op på forhold, som strider mod arbejdsmiljølovgivningen. Det indbefatter at sikre, at håndteringen af tribuneelementer udføres på sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt måde.

Arbejdstilsynet skal vurdere, om der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give dem en bøde, fremgår det af deres rapport.

Artiklen sidst ændret: 21. februar 2019 11:56

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379, skift maj, juni

Job i Nordsjælland

Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510
Secomondo 500007, 1755712, 15.-20.000  win maj 19/20
Gl. Humlebæk kro. april 19/20 15-20.000 1752756 Påske, nyt mat start 27/5
Autoflex Autopartner 383167, 1754257 15-20.000 win, maj 19/20
Berner Pedersen, maj 19/20,  15-20.000  win ordre 1752756, skift juni

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu