Kokken Brian Pedersen i køkkenet hos Atelier 85, der ligger på en gård på Reerstrupvej i Kvistgård. (Foto: Torben Sørensen)

Af Josephine Vedel

Marienlyst henter ny køkkenchef fra lokal succes-restaurant

Marienlyst Strandhotel har netop offentliggjort navnet på deres nye køkkenchef. 

Marienlyst Strandhotel har ansat en ny køkkenchef i stedet Casper Stuhr Sobczyk, der skal være køkkenchef i Zoologisk Have, København.

Det bliver den 47-årige Brian Pedersen, som nu skal stå i spidsen for hotellets køkken.

Brian Pedersen skal have mere fokus på at bruge lokale råvarer i køkkenet for at støtte de nærliggende distributører og reducere transporten af varer og få indført endnu mere fisk og grønt til menukortet, lyder det i pressemeddelelsen fra hotellet.

– Jeg er rigtig stolt over, at jeg fremover skal være en del af et hotel med så mange gode visioner og spændende tiltag. Min ambition er fortsat at skabe et højt gastronomisk niveau og menukortet skal naturligvis afspejle vores fantastiske beliggenhed og unikke status som strandhotel – gæsterne skal derfor have glæde af fisk fra havet omkring os, fortæller Brian Pedersen.

Brian Pedersen, der er udlært på Hotel D’Angleterre, kommer med over 20 års erfaring fra blandt andet Danmarks mest kendte fiskerestaurant, Krogs Fiskerestaurant og Michelin-restauranten Restaurant Nouvel. Derudover står han bag restauranten Atelier 85, der på ganske kort tid fik stor succes og blev hædret som årets nye restaurant og udnævnt i spiseguiden The White Guide, som en af de bedste danske restauranter.

– Brian er det helt rigtige valg for os, han er nytænkende og har en fantastisk forståelse for madkomposition og kommer med mange års erfaring og virkelig gode referencer. Derudover har han en fantastisk personlighed og et enormt engagement omkring sin faglighed, og ønsker at være en del af et hold, hvor vi sammen sætter kursen for Marienlyst Strandhotel, fortæller direktør på Marienlyst Strandhotel, Michael Lauritsen i pressemeddelelsen.

Artiklen sidst ændret: 25. februar 2019 20:04

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Har Helsingør kommune brug for en Sociolance, der er en ambulance med en socialfaglig medarbejder og en paramediciner, der tager sig af socialt udsatte?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu