Af Kirsten Moth

Minister: ‘Forsea er rollemodel’

Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360

– Et projekt som dette er et eksempel på, hvor vi skal hen i fremtiden, siger minister

FÆRGER: Rederiet Forsea, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg, er eksemplet på, hvordan den øvrige danske færgetrafik bør udvikle sig.

Det sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, Venstre, da han fredag besøgte rederiet i Helsingør.

Her gik ministeren ombord på verdens største elfærge, Aurora, for at se den avancerede teknologi i praksis.

Rederiet Forsea indviede officielt batteridriften på to af deres fire færger på overfarten mellem Helsingør og Helsingborg i november sidste år.

Det skete efter en stor forsinkelse, blandt andet grundet leverandørernes problemer med levering og på grund af udfordringer med den avancerede teknologi.

Foregangseksmpel

Fredag kunne ministeren dog i høj forårssol og på et næsten blankt Øresund ved selvsyn opleve, hvordan robotarmen på seks minutter fylder færgen op med grøn el.

– Et projekt som dette er et foregangseksempel for resten af dansk færgefart på, hvor vi skal hen med vores færgedrift i fremtiden. Dette er et unikt eksempel, hvor færgerne bidrager til omstillingen til et mere klimavenligst og bæredygtigt samfund, sagde Lars Christian Lilleholt og pointerede, at rederiet samtidig er et eksempel på, at man kan tage ud at rejse med god klima-samvittighed.

God rejse-samvittighed

– Der er så mange steder, man kan tage hen. Her har vi muligheden for at tage til Sverige og hygge os med god samvittighed.

Forseas operationelle chef, Jens Ole Hansen, undlod da heller ikke at fortælle ministeren, at færgernes regularitet slår Øresundsbroens. For mens broen af og til lukkes på grund af vind, så sejler færgerne altid. Eller i hvert fald næsten altid.

– Vi lukker stort set aldrig. Jeg tror, færgerne har været indstillet i sammenlagt fire timer siden 1990, sagde Jens Ole Hansen.

Fremgang

Med indførelsen af batteridriften har rederiet også kunne mærke en fremgang i passagertal og antal overførte biler, hvilket februars overfartstal viser.

– Vi kan mærke, at folk generelt synes, vi er blevet “pænere” efter vi har indført batteridriften. Vi er blevet mere attraktive og vores grønne drift har givet os en større markedsandel, fortalte rederiets direktør Johan Röstin.

De to batteridrevne færger i Forsea reducerer rederiets samlede CO2-udledning med 65 procent.

Artiklen sidst ændret: 4. marts 2019 12:07

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Tikøb bager  april19/20 10-15.000 win win 1751624

Job i Nordsjælland

Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633
https://www.kunstnershoppen.dk/
Henrik Møller Socialdemokratiet. Topbanner april 1751336. 7/5-5/6 ROS 1753949
Bybornemann april 19/20 10-15.000 1751645 win win
Malerfirmaet Nordkysten  top 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu