Lektor i fysik Henrik Bak Heyde underviser Science linje B i krystaller og sjældne jordarters betydning for moderne teknologi. (Foto: Mogens Guildal)

Af Dorthe Carlsen

Leder: Masterclass-forløb for flere

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x

Mesterklasse, mesterkursus eller masterclass er undervisning på højt niveau af en ekspert.

Det er et begreb, der i høj grad bliver brugt inden for kunstens verden. Nu benyttes begrebet bredere, Gymnasier, kursusudbydere og folkeskolen inviterer til masterclasses, hvor udvalgte kan få ekstra undervisning på et højt niveau.

Vi følger også med i Helsingør. I dagens avis fortæller vi om 50 unge fra seks forskellige folkeskoler, der har ansøgt om at snuse til gymnasielivet gennem et særligt masterclass-forløb. Forløbet er målrettet de dygtige elever i Folkeskolens 8. klasser. Første masterclass-temadag var i torsdags. Begge linjer, en international og en sciencelinje, kom i gang. Formålet med Masterclass-forløbet er at højne elevernes faglige niveau, så de får en ekstra udfordring sammen med andre dygtige grundskoleelever og samtidig kan snuse til undervisningsniveauet.

Det er et godt initiativ. Folkeskolen er kendetegnet ved, at alle elever skal have den bedst muligt grunduddannelse. Der bliver gjort meget for at få alle med. Sådan skal det også være.

Her er der et forløb, der rækker ud efter de bedste elever og giver dem en ekstra udfordring. Det er positivt. Den faglige udfordring er da også det, der har fået en del af eleverne til at søge tilbuddet fra Helsingør Gymnasium. Det er i al fald det, William, Roberta, Magnus, Frederik, Amalie og Mia giver udtryk for over for os.

Det er ganske godt tænkt at invitere 50 potentielle (og helt sikkert gymnasieegnede) elever indenfor på Helsingør Gymnasium. Får de 50 elever et godt indtryk af Helsingør Gymnasium vil de være tættere på at sætte deres kryds der, når de næste år ved denne tid skal vælge ungdomsuddannelse. Der bliver skubbet godt på afklaringsforløbet.

Alle elever bliver tilbudt brobygningsdage, hvor de kommer rundt på forskellige ungdomsuddannelser. Herunder også Helsingør Gymnasium. Her snuser man lidt til det hele.

Mange andre uddannelsessteder kunne gribe ideen her og tilbyde særlige forløb for særligt interesserede elever. Give de interesserede elever lidt mere dybde om deres faggrupperinger. Presset på børn og unge på 15-16 år for at vælge den rigtige ungdomsuddannelse er stort. Ofte vil de vælge det, ”de andre” vælger eller det, forældrene ønsker for dem. Et masterclass-forløb inden for andre fag-grupperinger ville måske give mere velbegrundede og, hvis man er heldig, også mere lystbetonede valg.

DC

Artiklen sidst ændret: 11. marts 2019 14:42

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
HF Byg HF Materiel 353825, 1753684 15-20.000 win  maj 19/20

Job i Nordsjælland

Strejf, 220955, 1753384, logo banner
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365
Bybornemann april 19/20 10-15.000 1751645 win win
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu