Af Jesper Munch Nielsen

Esperhave-nabo: Sag er ikke slut

Hans Andersen, Venstre side logo artikel mm 10/5-5/6 1754928 22-25/5 Tryghed

Kommunen kan nu forvente en retssag og et erstatningskrav fra borger, der er generet af nye boliger.

ESPERGÆRDE: Selv om Helsingør-politikere nu har givet en byggetilladelse til de 34 allerede opførte boliger i Esperhave og samtidig har afvist at give naboen en erstatning uden en retssag, så er den omdiskuterede sag langt fra slut. Naboen Michael de Fine Strand vil fortsat kæmpe for at påvise, at kommunen har begået fejl på fejl i Esperhave-affæren.

– Sagen er ikke slut. Vi sidder i det her til daglig og bliver mindet om det og slås med det hver dag. Vi er sikre på, at vi juridisk har ret, og vi er nødt til at få lukket sagen for at komme til en form for retfærdighed… Vi er fortsat af den overbevisning, at kommunen er helt galt afmarcheret med byggetilladelsen. Selv om politikerne har vedtaget en ny, så har kommunen stadig ikke opfyldt de ting, der står i Statsforvaltningens afgørelse, siger de Fine Strand.

Usikker byggeret

Esperhave-byggeriet ved Sct. Georgs Vej i Espergærde har allerede nu en lang og indviklet forhistorie.

For flere år siden sagde Helsingør Byråd god for byggeriet af de 34 boliger, som bygherren efterfølgende opførte – efter skarp kritik fra familien de Fine Strand, som i dag oplever store indbliksgener fra en del af Esperhave-husene.

de Fine Strand klagede over kommunens tilladelse til byggeriet til Statsforvaltningen. Efter flere års behandlingstid afgjorde Statsforvaltningen for nylig, at Helsingør Kommunes byggetilladelse ikke var korrekt, blandt andet fordi der var usikkerhed omkring byggeretten og helhedsvurderingen af byggeriet.

Derfor skulle kommunens udvalg for by, plan og miljø behandle sagen igen mandag. Resultatet blev, at et flertal bestående af De Konservative, Enhedslisten og De Radikale godkendte den nye byggetilladelse med de bud på helhedsvurdering og byggeret, der ligger i den, mens Socialdemokratiet ikke stemte for.

Har sjuftet sig igennem

– Det er sørgeligt at se, at politikerne vrider hænder på Facebook, men alligevel stemmer for byggetilladelsen og dermed siger, at de indbliksgener, vi oplever, ikke er væsentlige. Vi mener, at kommunen har sjuftet sig igennem fra start og aldrig har foretaget den skønsmæssige helhedsvurdring, som ser på blandt andet indbliksgener og skyggevirkninger og så videre, som Statsforvaltningen har krævet, siger Michael de Fine Strand og fortsætter:

– Vores kardinalpunkt er jo, at vi lever med de her indbliksgener, og vi har fremlagt et kompromisforslag, som ikke engang ville være tilfredsstillende for os, men som vi kunne leve med. Men i stedet for at være realistiske og slutte sagen fornuftigt af, så tumler politikerne rundt efter forvaltningen og fortsætter ud ad en tangent, der driver dem langt ud på et juridisk overdrev, siger Michael de Fine Strand.

Fortrøstningsfulde

Nabo-familien har som nævnt præsenteret kommunen for et kompromisforslag. Ifølge Michael de Fine Strand går forslaget kort fortalt ud på, at familien får en økonomisk erstatning, og at der bliver plantet træer, som kan skærme mellem Esperhave og naboerne, der er generet af vinduerne i det nye byggeri.

– Det handler om træer og en erstatning for det, vi objektivt har mistet ved det her. Det er meget realistisk, og vi kræver ikke, at der bliver revet noget ned, siger han.

Som omtalt i Helsingør Dagblad har et flertal i udvalget for by, plan og miljø dog konstateret, at kommunen ikke kan vælge at udbetale en erstatning til de Fine Strand-familien eller andre i lignende situationer, før en retssag om et erstatningskrav er blevet gennemført. Hensynet til skatteborgerne og kommunalfuldmagten vejer højere end den sympati, som politikerne har eller ikke har til borgere, der er kommet i klemme ved kommunal planlægning.

– Vi er rigtigt kede af, hvordan det her fortsætter i årevis. Også for vores naboer, som er søde mennesker. De er også generet af det her. Jeg må sige, at vi er ret forbitrede over, hvor vi nu er havnet og over, at det skal køre videre i flere år. Men samtidig er vi fortrøstningsfulde, siger Michael de Fine Strand.

Artiklen sidst ændret: 14. marts 2019 16:54

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Frøsø april 19/20, 15-20.000 win win 1752468

Job i Nordsjælland

Smoke n Steam  1751732, 15-20.000 win  maj 19/20
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360
Frøsø april 19/20 , 15-20.000 win win 1752468
Berner Pedersen, maj 19/20,  15-20.000  win ordre 1752756
Nordkystens Dyrehospital – top, mid, bundbanner

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu