Peter Feher så skeptisk til, da hans mandskab tabte i FC Fredericia. Han forventer en kamp med et noget andet udtryk, når der for første gang i år spilles divisionsfodbold på Helsingør Stadion. (Foto: Claus Birch)

Af Andreas Mayerhofer

FC Helsingør glæder sig til at komme hjem

Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger side

Efter en sejr og et nederlag i forårets to første kampe, skal FC Helsingør for første gang i år spille på eget græs, når HB Køge kommer på besøg.

FODBOLD: – Det bliver dejligt at spille på vores egen bane, som jo skal være et godt og solidt fundament for os. Jeg håber virkelig, at vores fans kommer og bakker op om spillerne og holdet, ligesom de har gjort på imponerende vis i de to udekampe, som vi er startet med i Jylland, siger FC Helsingørs cheftræner Peter Feher, der fører sit mandskab ind til årets første hjemmekamp søndag eftermiddag, hvor HB Køge er gæster.

Efter en solid sejr i Thisted endte opgøret i Fredericia med et nederlag på et sent mål. Et klart tilbageskridt, men spillere og træner er ved godt mod.

– Vi er i gang med noget stort heroppe, ligesom vores fans synger til kampene. Det er bare et langt træk, vi er i gang med, og det har ikke ændret sig i de to første kampe. Nu er vi klar til at tage imod HB Køge søndag eftermiddag, og det glæder vi os til. Det håber vi også, at resten af byen gør, siger Peter Feher.

I en af hans første kampe i spidsen for FC Helsingør mødte han netop HB Køge. Det lignede længe et nederlag, men efter en god anden halvleg tog FCH det ene point med hjem efter 2-2 på Herfølge Stadion.

– Udtrykket kommer nok til at minde om den kamp, men vi skal selvfølgelig undgå at komme bagud tidligt igen. HB Køge er et godt spillende hold, og jeg håber, vi kommer til at spille noget fodbold. Det er de gode til, og det er vi også, så det bliver forhåbentlig en interessant kamp at se på, siger FCH’s træner.

– HB Køge har måske ikke lige så meget fart på i tabellen nu, som sidst vi mødtes, men de taber ikke mange kampe. Det skal de prøve på søndag, fortsætter Feher.

Målscoren kan blive afgørende

Efter den gode start mod bundrivalerne fra Thisted kom holdet ned på jorden mod topholdet FC Fredericia.

Udtrykket var mildt sagt ikke lige så skarpt i anden forårsrunde som i den første.

– Der var flere ting. Det var nok lidt, som jeg havde frygtet, at der blev pustet lidt ud efter sejren i første runde. Derudover så kom der aldrig flow i kampen mod Fredericia på grund af den enorme mængde indkast og hjørnespark, som der blev brugt lang tid på hver eneste gang. Der kom ingen rytme, og det havde vi svært ved at arbejde med, siger Peter Feher.

– Vi må bare lære af de her ting. Vi har lært, at vi skal være mere kølige i et opgør som det i Fredericia, og så sikre det, vi kan få efter omstændighederne, og vi har lært, at vi skal vinde 6-0 i en kamp som den mod Thisted. Lige nu ligger vi over nedrykningsstregen på grund af vores målscorer. Det kan også sagtens være tilfældet efter sidste runde, siger Peter Feher.

I de første runder har han været tvunget til at se bort fra spillere af flere grunde, men mod HB Køge er stort set hele hæren klar. Mikkel Bruhn er fortsat ude, men Matheus Leiria og Osama Akharraz kan meget vel blive spilleklare, og det giver muligheder.

– Det er aldig godt med offensive kræfter på bænken. Så kan man nøjes med at ændre udtrykket i stedet for systemet, og det giver os nogle flere strenge at spille på, siger Peter Feher.

Han har endnu ikke lagt sig fast på startformationen, men Douglas Ferreira, der spillede de fleste af træningskampene, kunne meget vel være med fra begyndelsen af opgøret mod HB Køge, der spilles på Helsingør Stadion søndag klokken 13.45.

Artiklen sidst ændret: 15. marts 2019 19:05

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem, skift 19/3
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu