Af Pernille Hermann

Tre gange hip-hip-hip og hurra-hurra-hurra

Hans Andersen, Venstre side logo artikel mm 10/5-5/6 1754928 22-25/5 Tryghed

Sådan lyder et ægte naver-hip, og stemmerne gjaldede lystigt med på “Åh, disse minder”, da Naverhulen i går holdt åben 100 års-reception.

HELSINGØR: Er der en brandmand og et iltapparat til stede? Begge dele havde været rettidig omhu i går, da Naverhulen kaldte til 100 års reception for “Klub for berejste håndværkere i Helsingør”.

Ifølge jubilæumsskriftet er der for tiden 150 medlemmer og flere på venteliste, og de må have været der alle sammen – med fruer – foruden alle dem, der havde fulgt opfordringen til at kigge forbi og få sig en kulturhistorisk oplevelse i godt selskab.

Man skal have arbejdet i udlandet i mindst et år for at blive medlem – og helst have godt med naverspind at diske op med.

Naverspind er røverhistorier fra det store udland, for en historie er jo ikke god, før man har nogen at dele den med, som Dickie Mieth fra Canada bemærkede. Han og storebror Micke har arbejdet i hele verden og har lånt et sommerhus for at være med til at fejre navertraditionen i fødelandet Danmark. En tredje deltager var kommet fra Island.

Men langt de fleste fødselsdagsgæster var nu godtfolk på hjemmebane i Helsingør, og lørdag aften fortsætter festen med gratis jubilæumsmiddag på Hotel Marienlyst. Det har bestyrelsen sparet sammen til gennem mange år, lige som der har været råd til at udlevere et jubilæumshæfte.

Formanden Michael Nagel begrænsede sig til en kort tale, hvor han takkede hele bestyrelsen og flere andre medlemmer for en ekstraordinær indsats.

Den store blærerøv

Eneste anden taler var viceborgmester og kulturudvalgsformand Henrik Møller, der udtrykte sin begejstring og stolthed på byens vegne og fortalte en munter episode fra sit første besøg i Naverhulen som helt ung.

– Jeg var på kursus på LO-skolen, hvor min mor arbejde (Lone Møller, der også var socialdemokratisk politiker – red). Så kom vi ned og blev vist rundt på det her fantastiske sted, og min mor fik lyst til at ringe med klokken, der hang over baren (latter).

– Det lød da ikke rigtig af noget, sagde hun, og så ringede hun en gang til (mere latter). Sådan fandt hun ud af, hvad “den store blærerøv” er for en.

Henrik Møller kunne også lige fortælle, at konservative Per Tærsbøl en gang for længe siden kom for skade at bestille en Tuborg i baren. Det gør man kun én gang. Og samme Tærsbøl sad da også ved et af bordene med en håndbajer fra Wiibroe.

Sang og musik

Blandt de medlemmer, der har gjort sig fortjent til at blive nævnt i formandens tale, er Naverklubbens nestor, Henry “Solskin” Johansen, som har indspillet en cd med de traditionsrige naversange. Ebbe Gyrming har skrevet en helt ny naversang, og Bent Thalstrup har komponeret en navermarch.

– Vi ville gerne have haft en uropførelse med Pigegarden i dag, men de er desværre i skole alle sammen, bemærkede Michael Nagel.

Ebbe Gyrming har også bidraget til jubilæumshæftet sammen med historiker Maja Christensen Duckert og “UT”.

Lars Staunsbjerg har fået lavet en medaljon til medlemmerne, Per Toft diskede op med lagkager til hele forsamlingen, og så har Anders Hoberg givet 10.000 kroner, som bestyrelsen vil bruge til at få renoveret Naverhulens fine, gamle silkefane – nu med logo i guldtråd på begge sider.

En eksotisk hilsen

En ekstra gave fra “Oste”-Claus Mortensen var lidt “berejst” underholdning med mavedans. Den skønne danserinde kom dog ikke fra Egypten som annonceret. Det var Benedicte Solbjerg fra danseskolen i Striens lokaler.

Ellers var det Charistian Lund, der stod for den kunstneriske underholdning. Efter ni års pause er han tilbage på ærværdige gamle Restaurant Skindbuksen i København, hvor han startede for tyve år siden. Og ham kunne man altså også godt lokke op til Helsingør for at være med.

Artiklen sidst ændret: 15. marts 2019 19:08

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Frøsø april 19/20, 15-20.000 win win 1752468

Job i Nordsjælland

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x
Smoke n Steam  1751732, 15-20.000 win  maj 19/20
Tibberup Høkeren maj 19/20 10-15.000 win  1752369
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu