Centerchef Vibeke Nørly roses af Espergærde Centrets bestyrelse for sine mange aktiviteter, men nu vil centret godt "stoppe op" og lave en langsigtet udviklingsplan, siger bestyrelsesformanden. (Foto: Lars Johannessen)

Af Claus Kjærsgaard

Uenig om centerstrategi: Vibeke Nørly stopper

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x

Centerchef Vibeke Nørly og Espergærde Centret er uenige om den langsigtede udvikling af centeret.

ESPERGÆRDE: Espergærde Centret skal have ny centerchef. Efter tre år har Vibeke Nørly valgt at stoppe pr. 1. juni.

Både centrets bestyrelsesformand Martin Perlt og Vibeke Nørly betoner, at man skilles i en god tone, men de er blot ikke enige om den langsigtede strategi.

Uenigheden blev tydelig efter et bestyrelsesmøde, hvor Vibeke Nørly bad om at få sine arbejdsopgaver prioriteret, da arbejdsmængden har været stigende.

– Da arbejdsmængden efterhånden var blevet alt for stor, har vi nu gennemgået alle opgaverne og derefter har vi i bestyrelsen prioriteret disse. Vi har valgt at fokusere på driften af Centret og vedligehold af alle de tiltag, der allerede nu er sat i gang, fortæller Martin Perlt.

– Som følge heraf har Vibeke Nørly valgt at opsige sin stilling til udgangen af maj måned, siger han.

Vibeke Nørly bekræfter forløbet.

– Jeg er stolt af alle de resultater, jeg har været med til at skabe de seneste tre år i Espergærde Centret. Der har været fart på og vi har nået virkelig meget. Jeg har fuld forståelse for, at bestyrelsen ønsker en periode, hvor der blot er fokus på drift og ikke på udvikling, siger hun og tilføjer:

– Det passer bare ikke så godt til min profil, da det hele tiden kribler i mine fingre for at forbedre tingene. Jeg er meget ambitiøs og ser udviklingsmuligheder overalt, så jeg vil komme til at kede mig, hvis der primært skal være fokus på drift.

Vibeke Nørly fratræder den 31. maj, hvor der holdes en afskedsreception i centret.

Martin Perlt fortæller at centeret nu vil lede efter en ny centerchef, også gerne med en lokal forankring, og stillingen vil blive slået op i næste uge.

Artiklen sidst ændret: 15. marts 2019 13:36

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jobo Bilcenter, 374274, 1754440, 20-25.000 win maj 19/20, klargøring

Job i Nordsjælland

Smoke n Steam  1751732, 15-20.000 win  maj 19/20
Møllebakkens fysioterapi 501399, 1755826 win 10- 15.000 visninger sep 19/20
KV-Revision, 280954,  1752052, 15-20.000 visninger win maj 19/20
Petersen ure-smykker, 373613, 1752899 10-15.000 win maj 19/20
Møllebakkens fysioterapi 501399, 1755826 win 10-15.000 visninger sep 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu