Af Claus Kjærsgaard

Hundeklipperen fra Cordoba fandt sit hjem i Helsingør

https://www.kunstnershoppen.dk/

Julies forældre gav hende en klar besked, inden turen gik til Argentina: “Nu skal du ikke gå hen og blive forelsket i en fyr”. Men det blev hun. Nu er resultatet både blevet en søn og en hundesalon.

HELSINGØR: Romancen begyndte 12.097 kilometer væk fra Helsingør. Det var på tredjedagen af Julie Hincheli Emdrups praktikophold i Cordoba i Argentina, at det gik galt – eller snarere rigtig godt.

Det var her hun stødte ind i Franco Ortega, og lige siden har de to været et par.

Franco Ortega er netop blevet den stolte ejer af hundesalonen “Franco Pet Groomer”, som han åbnede på Rosenkildevej 45 i Helsingør den 1. marts.

“Baileys” bevarer roen

Nu er han i gang med at klippe den lille “Baileys”, der er en blanding af en cairnterrier og en puddel. Navnet skyldes, at hunden har en karamelagtig farve, der godt kunne minde om den meget søde drik.

Netop pelsen kan godt være en udfordring, når hunderacer blandes, har Franco tidligere fortalt.

Han styrer dog sikkert saks og børste, mens “Baileys”, der i øvrigt er svigerfars hund, med stoisk ro lader sig pleje.

Rejste til Argentina

Ved siden af står Julie med den fire måneder gamle søn Valdemar i favnen.

Eventyret om Julie, Franco og Valdemar tog sin begyndelse, da Julie rejste til Argentina for at udføre frivilligt arbejde i en dyreklinik. Her, i Cordoba, mødte hun i klinikken netop Franco.

– Ham kunne jeg ikke lade gå, siger Julie, og derfor blev praktikopholdet forlænget fra tre til seks måneder.

Så flyttede de begge til Danmark. Efter et år flyttede Franco tilbage til Argentina. Julie besøgte han et par gange, inden de for fem år siden besluttede, at det var Danmark de skulle bo i.

13 års erfaring

Trods advarslen inden rejsen til Argentina tog Julies forældre med hendes ord det “overraskende positivt”, at hun fik en argentinsk kæreste med hjem fra rejsen.

29-årige Franco har trods sine unge alder 13 års erfaring med at klippe hunde. Derfor var det naturligt at han begyndte med at klippe hunde hos Hedvigs Hundecenter i Borsholm. Han syntes dog, at han havde for lidt kontakt med danskere, så han fik ikke lært sproget, så han prøvede at finde et andet arbejde. Det har dog vist sig at være svært.

God hjælp fra eks-chef

Derfor slog Franco til, da der blev ledige lokaler på Rosenkildevej. Forskellen er, at han denne gang selv står for alt det praktiske omkring bestillinger og aftaler og på den måde får afprøvet sit danske mere.

Der har været travlt i “Franco Pet Groomer” siden åbningen. Det skyldes ikke mindst god hjælp fra hans tidligere chef, Hedvig, der har været flink til at anvise hunde-ejere til den nye salon.

– Ja, han har haft meget travlt, så det er ikke så meget vi ser til din far, siger Julie lidt drillende til Valdemar eller måske sig selv. Det er i øvrigt Francos skyld, at Valdemar hedder Valdemar.

– Han ville gerne have så dansk et navn til vores søn som muligt. Jeg ville jo godt have haft noget mere latino, siger Julie.

Det er selvfølgelig ikke uden problemer, at Julies familie bor i Ålsgårde, mens Francos søskende og familie bor i Cordoba.

Et døgn med tre fly

Det tager omkring et døgn, normalt med mindst to flyskift, at komme fra Danmark til Argentina. Og så er det naturligvis heller ikke helt billigt.

– Vi prøver at komme afsted en gang om året, hvis vi har råd, siger Julie. Senest har Francos mor netop været i Danmark, og nu overvejer Franco og Julie om de har mulighed for også at invitere hende på besøg i julen.

Her og nu handler om det om næste klipning. Karla og Nora er blevet afleveret, og de to hunde venter nu tålmodigt på sofaen udenfor til det bliver deres tur.

Det tager mellem halvanden og to timer at klippe en hund. Selv om Franco har fået en del hundetække gennem årene, så er det alligevel en individuel proces med hver enkelt hund, der lige skal vænne sig til situationen. Det sker som regel i små etaper, hvor hunden gradvist bliver mere og mere tryg ved at blive klippet.

Arbejder i København

Mens Franco nu har fået sin egen hundesalon, så har Julie uddannet sig i bioteknologi og mikrobiologi. Hun arbejder for firmaet Evaxion Biotech i København.

Lige nu er hun på barsel og sammen med Valdemar og Franco i gang med noget, der kan ligne lidt af et eventyr.

– Jeg havde ikke regnet med, at det ville føre til det her med egen hundesalon og med Valdemar, da jeg mødte Franco, siger Julie.

Artiklen sidst ændret: 18. marts 2019 13:34

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Snevig april 19/20 15-20000 win win 1751730

Job i Nordsjælland

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu