(Foto: Lars Johannessen)

Af Jacob Henriques

Klumme: ”Der var ikke plads til hende i herberget”

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x

Anette Lauritsen er leder af Kirkens Korshærs herberg Stubben i Helsingør. I sin fritid er hun bl.a. løbetræner i løbeklubben Running Rhino.

Så har det igen været kvindernes internationale kampdag den 8. marts. Jeg spørger mig selv, en smule udfordret: ”Hvad kæmper vi for i Helsingør?” Og er der i det hele taget brug for kampen for kvindernes rettigheder som dengang i 1910? I 1915 fik vi da stemmeret! Vi fører an

(Foto: Lars Johannessen)

på uddannelsesområdet. Tager mere barsel end mændene. Så er der da godt nok et betydeligt gab, hvad løn angår og ikke så mange bestyrelsesposter som mændene. Men hvad gør det, når blot vi er sociale og tager os af de fag, der handler om omsorg og nærvær, der er en ikke ubetydelig samfundsopgave, for ingen mennesker kan leve uden omsorg og nærvær.

Heller ikke i 1912, hvor Kirkens Korshær så dagens lys. En af stifterne var kvinden Kirsten Prip. Kirsten Prip var i 1906 blevet alene med 3 børn. Var uddannet sygeplejerske og hendes kærlighed til såkaldt faldne kvinder var ægte og stor. Hun så det menneskelige i selv “den dybest sunkne kvinde”. Velplaceret på ladet af Korshærens bil kundgjorde hun sin mission for disse kvinder. Hun var magtfuld, men holdt sig naturligvis pænt loyalt bag sine mandlige chefer. Kvinder er stadig mangfoldige i Kirkens Korshær, men heldigvis ikke loyalt bag ved mændene. Og dog giver hendes engagement og medfølelse for de faldne kvinder mig tanker om vor tids kvinder, som stadig i den grad har brug for, at samfundet tager opgaven med udvikling af botilbud til kvinder på sig.

I Kirkens Korshærs lange historie har der altid været en god tradition for at tage vare på alle udsatte mennesker i Danmark. I dag som dengang ser vi kvindelige hjemløse, som henvender sig om ophold på herberget Stubben. Men desværre. Alt optaget. Som kvinde i Kirkens Korshær kan jeg ikke lade være med at tænke på, at når vi i Helsingør har en stadig større gruppe af kvinder, som bliver hjemløse, så må og skal vi kæmpe for deres rettigheder. Desværre er alder ingen hindring. De seneste tilfælde i vores regi ligger på den anden side af 70 år. Mange kan spørge, hvorfor netop stadig flere kvinder bliver hjemløse. Eller hvorfor tager man i det hele taget ikke højde for, at vi undgår hjemløshed. Forebygger og sørger for, at de boliger, vi skal bo i, er til at betale. Flere kvinder end tidligere siger fra overfor mændenes dominans. Bor alene, men bliver også ramt af misbrug og psykisk sygdom, som mænd gennem tiderne har haft patent på.

Kvinderne har netværk. Stærke netværk, som de bruger i situationer, hvor de er udsatte. Men også netværk kan bruges op og ikke slå til. Og hjemløshed og gaden bliver konsekvensen. Kvinder klarer sig langt hen ad vejen med logi hos venlige mænd, hvor opvask og andre fornødenheder gerne tages som tak for husly. Det er ikke i orden eller værdigt for nogen.

Derfor skal vi med alt vores engagement tage kampen op og sørge for, at vi fremover også i Helsingør kan tilbyde boliger til hjemløse kvinder. Vi skal ikke kun være fokuseret på, at hjemløshed rammer mænd. I Danmark er 85 procent hjemløse mænd. 85 procent af dem, der hjælper disse mænd, ja, det er os kvinder. Derfor skal vi fortsætte vores kamp og give hjemløse kvinder en chance og ikke forfordele de stakkels mænd, selv om der ikke er penge eller prestige i investeringen.

Artiklen sidst ændret: 27. marts 2019 16:23

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
HF Byg HF Materiel 353825, 1753684 15-20.000 win  maj 19/20

Job i Nordsjælland

Nyrup hus center for job 1755113, 15.000-20.000 win maj 19/20
Helsingør Svømmehal, 1752881 kunde 655501, 25.000 visninger side
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5, skift 29/5 1751631
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5, skift 29/5 1751631

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu