Om fungerende borgmester Henrik Møller giver hånd, krammer eller vinker kommer helt an på situationen. Og under alle omstændigheder ser kan ingen grund til at indføre regler på området. (Foto: Lars Johannessen)

Af Jacob Henriques

Leder: Tilliden mellem kommune og Christiansborg er væk

Lynhjem Kunde nr. 34254 Ordre nr. 1753330 Antal visninger: 15-20.000side/logo

Det er med en vis skepsis, at viceborgmester Henrik Møller (S) tager imod regeringen og Dansk Folkepartis bud på en sundhedsreform. En reform, hvor regionerne skal nedlægges, og en del opgaver skal rykkes tættere på borgerne og dermed ud i kommunerne.

Man kan undre sig over, hvorfor det er så vigtigt for regeringen af fjerne det demokratiske led, som vi har med regionerne. For sådan helt overordnet set, har regionerne løst opgaven godt. Et af de officielle svar er, at der kan spares penge ved at nedlægge regionsrådene. Men der er tale om en besparelse på 350 millioner kroner om året. Det er et meget lille beløb i det spil. Så det kan ikke være den reelle grund. Den er nok nærmere, at regeringen vil have mere direkte magt over sundhedsvæsnet.

Der er to bevægelser i regeringens bud på en sundhedsreform. Der er en centralisering fra regioner til staten. Men der er også en decentralisering, hvor en del af sundhedsvæsnet rykker ud i kommunerne.

Det er forståeligt, at Henrik Møller og andre kommunalpolitikere er skeptiske, når det kommer til finansieringen af de opgaver, som kommunerne skal løse i den forbindelse. For Helsingør Kommune og mange andre kommuner har i forvejen svært ved at styre økonomien i disse år, hvor udgifterne især til ældrepleje stiger ganske voldsomt, fordi der kommer flere ældre. Uanset om regeringen bliver rød eller blå efter et valg, kommer kommunerne til at overtage en større del af opgaverne fra sundhedsvæsnet. Det er der sådan set også god logik i. For mange mindre komplicerede behandlinger og undersøgelser kan med fordel foregå tættere på borgerne – eksempelvis på det kommende sundhedshus i Helsingør.

Problemet er bare, at kommunalpolitikerne i høj grad har mistet tilliden til, at politikerne på Christiansborg sender penge nok med, når de flytter opgaver over til kommunerne. Kommunerne er bange for at komme til at sidde tilbage med aben. Den frygt er velbegrundet.

Politikerne på Christiansborg har det med at love borgerne mere, end de reelt kan levere. De er ikke meget for at skulle nedprioritere noget og skære fra. For så risikerer de, at vælgerne bliver vrede. Særligt de næste par måneder er det bestemt ikke noget, de ønsker. Derfor undlader de at prioritere, og sender i stedet aben videre til regioner og kommuner, som skal prøve at få enderne til at mødes. Kommer Henrik Møller ind i Folketinget ved valget, må vi håbe, at han husker at bevare tilliden til selvstyret i kommunerne.

boc

Artiklen sidst ændret: 28. marts 2019 16:32

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Kan man sammenligne det arbejde, frivillige laver på Sundtoldsmarkedet med den indsats frivillige yder til for eksempel Hornbæk Havnefest?

Forsyning 375744, 1758728 15-20.000 win juli 19/20

Job i Nordsjælland

Forsyning 375744, 1758728 15-20.000 win juli 19/20
Autoflex Autopartner 383167, 1754257 15-20.000 win, maj 19/20
Strejf, 220955, 1753384, logo banner
Nyrup hus center for job 1755113, 15.000-20.000 win maj 19/20
Restaurant Helsingør Golf, maj 19/20, 10-15000 win 1752529

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu