Anfører Hulusi Dolar (tv.) i kampen mod Farum, som Snekkersten tabte 0-2, selvom holdet dominerede hele kampen. (Foto: Lars Johannessen)

Af Victor Kuhlman

Snekkersten-træner:” Vi har kniven for struben”

Vi samler Helsingør 1755837 Bliv hørt 18/6 side + logo

Den første kamp efter vinterpausen endte med et nederlag mod Farum BK, hvilket sætter Snekkersten IF under pres.

FODBOLD: – Det var et mirakel, at den kamp stod 0-0 ved pausen. Vi have så mange chancer, at selv modstanderholdets træner var enig, forklarer Rikki Royal, der er cheftræner for Snekkersten IF’s seniorhold, som lige nu kæmper om overlevelse i Sjællandsserien.

De endte med at tabe kampen 0-2 hjemme mod Farum BK, hvor man ellers dominerede hele kampen og kom frem til flere gode chancer.

– Det er meget stolpe ud for os for tiden, desværre. De får deres første chance efter 60 minutter, som de sparker i mål, og vi kæmper for at få den over stregen. Vi gør alt rigtigt, vi kan bare ikke score mål, siger Rikki Royal.

Efter kampen var der en trist stemning i omklædningsrummet, men heldigvis er den ikke smittet af på den generelle stemning i truppen.

– Vi var alle sammen enige om, at vi gjorde mange ting rigtigt. Vi styrer kampene, spiller godt og kommer til chancerne. På et eller andet tidspunkt vender det, og så er vi klar, siger Rikki Royal.

En tæt række

Snekkersten If ligger lige nu nummer 10. ud af 12. i Sjællandserien med 12 point. Det er et point foran sidstepladsen Virum-Sorgenfri og seks point bag tredjepladsen Liria FC, der har 18 point.

– Når man taber til et hold, som ligger samme sted som os i ligaen, så får man kniven for struben. I Sjællandserien skal man vinde sine kampe på hjemmebane og så forsøge at stjæle point på udebane. Derfor har vi sat pres på os selv ved at tabe første hjemmekamp efter vinterpausen, siger Rikki Royal.

Han forklarer, at ligaen er så tæt, at det er umuligt at vide, hvem der rykker ud eller op. Snekkersten er klar til at kæmpe med næb og klør.

– Det hele kan potentielt afgøres i sidste runde. Derfor handler det nu om, at skaffe så mange point som muligt. Vi skal være klar, og spiller vi ligesom som mod Farum BK, så skal vi ikke være bange for at gå derfra med en uafgjort. Vi bliver nødt til at spille klogt, siger Rikki Royal.

Vil redde livet

Der er 10 kampe tilbage af Sjællandserien, og cheftræneren har nu fuld fokus på de næste fire, hvor man forhåbentlig får skrabet flere point sammen.

– Målsætningen er, at vi gør alt, hvad vi kan for at redde livet i sjællandserien. Vi kan sagtens være med på det her niveau, hvilket vi har vist i de fleste kampe. Vi har styret spillet, men har haft svært ved at score. Derfor har vi selvfølgelig meget fokus på det aspekt af spillet lige nu forklarer Cheftræneren.

Næste gang Snekkersten IF skal i ilden er lørdag klokken 13.00 i en svær udekamp mod Frederikssund, som ligger nummer to og kæmper med om førstepladsen i rækken.

– Jeg er fortrøstningsfuld. Der er kun én kamp, hvor jeg føler, at vi er blevet spillet ud af banen, og det er mod Helsinge, hvor vi havde et halvt førstehold med. Vi er desværre lidt ramt af skader op til kampen, hvor kun 11 spillere fra førsteholdet er klar.

– Vi kommer til at spille vores spil, og så er vi selvfølgelig opmærksomme på, hvad Frederikssunds styrker og svagheder er, siger Rikki Royal.

Artiklen sidst ændret: 5. april 2019 12:56

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Meny april 19/20 25.000 IKKE win  random 1763673

Job i Nordsjælland

Louise Klinikken, 397931, 1754223, 10-15.000  win maj 19/20
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5, skift 29/5
CPH Motorcykler, 501308, 1755176, 10-15.000 win maj 19/20
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x
Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu