Dannebrog eller ej. Slimbændelen, der nu ses på Øresundsakvariet, er et rovdyr, der lammer sit bytte med gift. (Foto: Kristian Wedell)

Af Claus Kjærsgaard

Skoleklasse fik bifangst: Et rovdyr forklædt som Dannebrogsflag

https://www.kunstnershoppen.dk/

For første gang i 18 år kan Øresundsakvariet nu vise en dannebrogsstribet slimbændel.

HELSINGØR: Selv om man er klædt i rød-hvide farver behøver man ikke at være venligt stemt.

Det gælder i hvert fald for den dannebrogsstribede slimbændel, der for nylig dukkede op fra Øresund.

Bag de rød-hvide farver gemmer sig nemlig et rovdyr, der lever af små orme og krebsdyr, som den lammer med gift.

Slimbændelen kom med op, da en 10. klasse var på tur med marinbiolog Michael Hansen fra Øresundsakvariet.

Eleverne skulle undersøge livet på forskellige dybder og bændelen var en del af en bundprøve, der blev taget på 27 meters dybde.

– Den dannebrogsstribede slimbændel er ikke sjælden i den nordlige del af Øresund, men alligevel er det ikke så tit man ser den. Den laver nemlig gange, som den gemmer sig i, og ofte vil den derfor blive overset, fortæller Michael Hansen.

Her havde han og eleverne dog øjnene med sig og fik bændelen op med den sten, den sad på.

Det er omkring 18 år siden Øresundsakvariet sidst har haft en dannebrogsstribet slimbændel i akvariet. Dengang var det et stort eksemplar med en længde på ca. 1 meter og 3-4 centimeters tykkelse.

Den nye beboer på akvariet er et ungt eksemplar på nok omkring 15 cm. Alligevel er den let at se og dannebrogs-mønstret træder tydeligt frem på den unge bændel.

Bændelen kan lige nu ses i et af Øresundsakvariets tema-akvarier.

Dannebrogsstribet slimbændel

Dannebrogsstribet slimbændel (Tubulanus annulatus) er en af 30 kendte danske arter af slimbændler, eller nemertiner, som de også kaldes.

Den har en lang og flad krop, som den kan trække sammen. Den kan bliver op til 1 meter lang, og er et rovdyr, der primært lever af små orme og krebsdyr, som den lammer med gift.

Den bygger gange på sten ved at kitte sand og mudder sammen med slim som den udskiller.

Det er ikke svært at se, hvorfor den i Danmark kaldes ”dannebrogsstribet”. Den ligner grangiveligt en række af danske flag, med sin røde farver og hvide striber både på langs og på tværs af sin krop.

Bændelen kendes også under navnene dannebrogsslimbændel eller dannebrogsbændel.

Artiklen sidst ændret: 12. april 2019 15:17

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Tibberup Høkeren maj 19/20 10-15.000 win  1752369

Job i Nordsjælland

Kaiser april 19/20 15-000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  175163520.
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x
Nsnet.dk – læs online
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Henrik Møller Socialdemokratiet. Topbanner april 1751336. 7/5-5/6 ROS 1753949

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu