Nicolas Lundbye – venstrehåndsspilleren har markeret sig som en meget afgørende spiller – specielt i det offensive. (Foto: Jan F. Stephan)

Af Mads Birch

Nicolas Lundbye fortsætter i Nordsjælland Håndbold

https://www.kunstnershoppen.dk/

Højrebacken tager to sæsoner mere i Nordsjælland.

HÅNDBOLD: – Potentialet og topniveauet er indiskutabelt og jeg håber og tror, at vi i den kommende sæson i fællesskab kan få løftet niveauet yderligere, siger træneren Simon Dahl, efter at Nordsjælland Håndbold har forlænget kontrakten med nøglespilleren Nicolas Lundbye.

– Jeg har haft nogle gode snakke med den kommende cheftræner Simon Dahl og er glad for nu at have forlænget med Nordsjælland Håndbold, da min hverdag samtidig hænger godt sammen med det sportslige hér, siger højrebacken Nicolas Lundbye, som har forlænget kontrakten for de næste to sæsoner.

27-årige Nicolas Lundbye kom til klubben i denne sæson og han har markeret sig stærkt som en meget afgørende spiller – specielt i det offensive. Derudover har venstrehåndsspilleren masser af humør og er derfor også en vigtig spiller udenfor banen.

Assistenttræner Simon Dahl, som overtager holdet fra 1. juli, er også glad for at kontrakten forlænges:

– Potentialet og topniveauet hos Nicolas er indiskutabelt og jeg håber og tror, at vi i den kommende sæson i fællesskab kan få løftet niveauet yderligere. Med sin erfaring, speed og knaldhårde skud kommer Nicolas til at spille en stor og vigtig rolle i vores offensiv.

Nordsjælland Håndbold har på nuværende tidspunkt tegnet kontrakt med tre nye, unge spillere og klubbens strategi har i høj grad fokus på at udvikle talenter. Og dét har Nicolas Lundbye det rigtig godt med:

– Det bliver et meget ungt hold til næste sæson, hvilket er spændende, da der så er ekstra meget plads til at sætte sit eget præg for en træner, hvilket jeg er sikker på, at Simon Dahl vil få gjort godt.

red.

Artiklen sidst ændret: 12. april 2019 18:33

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Cafe Hammermollen top

Job i Nordsjælland

BAAGØ,  maj 19/20 15-20.000  win 1753557
Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo. skift 15/3
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Tandlægerne Rønnebær april 19/20, 15-20.000 win win 1752485

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu