Af Claus Kjærsgaard

Mod madspild: – Tag tre liter mælk for at komme ud

3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128

Mælk, grønsager, brød og kød blev delt ud i kampen mod madspild.

HELSINGØR: – Hvis der stadig er meget mælk tilbage, så sig til folk, at de SKAL tage tre liter med, når de skal ud, formaner Lone Kjeldsen. Hun arbejder til dagligt som planlægningschef, men her skærtorsdag er planlægningsarbejdet helt frivilligt.

Den lokale afdeling af Stop Madspild skal til at dele overskudsmad ud på Kulturhus Syd i Helsingør, og der er som antydet rigtig meget mælk til rå-dighed. Sådan var det også til jul, hvor der også var en overflod af pebernødderne.

Dem er der ingen af denne gang på bordene, der til gengæld bugner af grønsager og brød. Kødet deles ud i hjørnet, og man er meget påpasselig med ikke at have for store portioner stående ude af gangen.

– Fisken og tartaren kan ikke tåle at stå ude ret længe, så det skal I være opmærksomme på, lyder en af formaningerne til de frivillige. Som det sidste checkes det, at alle har fået hvide handsker på, inden det første hold lukkes ind.

Maduddelingen skulle egentlig først begynde klokken 11.30, men allerede først på formiddagen strømmede folk til, så uddelingen blev fremrykket med en time. Kulturhus Syds daglige leder Anette Carlsen uddelte numre, og der blev lukket tyve ind af gangen.

– Jeg har delt 130 numre ud, men har op til 175 klar. Men det er ingenting imod ved jul. Der var der dobbelt så mange, der kom, selv om det var bidende koldt fortæller hun.

Det er fjerde år at Stop Madspild deler mad ud i Helsingør, I år har man fået mad fra de lokale Kvicklyer samt Rema 1000 i Kvistgård og på Esrumvej.

Lone Kjeldsen er glad for den gode opbakning fra de lokale supermarkeder. Det er de frivillige selv, der henter maden.

– Rema har lukket i dag, men de sørgede for at vi alligevel kunne hente maden i dag, fortæller Lone Kjeldsen.

Kvickly i Prøvestenscenteret har været med i projektet i alle årene, og varehuschef Bruce Jensen er åben over for at øge samarbejdet. Lige nu deler de frivillige overskudsmad ud to gange om året, til jul og påske. Men varehuschefen fortæller at supermarkedet også kunne levere mange varer i forbin-delse med pinsen.

Alle kunne være med i maduddelingen, der foregik i god ro og orden. På forhånd havde de godt 20 frivillige fået besked på stille og roligt at sende folk videre, hvis de begyndte at hamstre, men det så ikke ud til at være tilfældet.

Det vides i skrivende stund ikke, om det lykkedes for Stop Madspild at dele al mælken ud, men der blev fyldt mange poser op med alskens mad.

Stop Madspild har på få år bredt sig til at være en organisation med 68.000 medlemmer over hele landet. Foreningens formål er ganske enkelt at mindske madspildet, i dette tilfælde ved at dele overskudsmad, der ellers skulle være smidt ud, ud til alle, der kan bruge den.

Artiklen sidst ændret: 18. april 2019 13:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Nybolig april 19/20 10-15.000 win 1753046

Job i Nordsjælland

Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627
Advodan april 19/20 15-20.000  win 2 banner 1753420
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu