(Arkivfoto: Claus Birch) (Arkivfoto: Claus Birch)

Af Victor Kuhlman

Katastrofal første halvleg kostede Nordsjælland dyrt

Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 17xxxx

Mors-Thy – Nordsjælland Håndbold 29-23 (16-8)

HÅNDBOLD: Der er langt fra Helsingør til Thisted. 467 kilometer adskiller de to byer, og Nordsjælland Håndbold havde lørdag eftermiddag taget turen over sundet for at vende tilbage med point.

Modstanderen hed Mors-Thy Håndbold, og lå før kampen næstøverst i nedrykningspillet med fire point. Skarpt efterfulgt af Nordsjælland med tre.

Begge hold spillede kampe i midt-ugen, og begge hold vandt.

Sidst de to hold mødte hinanden var i grundspillets sidste kamp, hvor Nordsjælland kunne tillade sig at tabe med to for at sikre sig 10. pladsen, som gav to point med i nedrykningsspillet. Holdet tabte dog med fire mål og måtte nøjes med 11. pladsen og et enkelt point.

Der var derfor lagt i ovnen til en Nordsjælland-revanche, og udover fraværet af profilerne Johan Meklenborg og Jesper Dahl, kunne udeholdet stille med en skadefri trup.

Kampen startede dog alt andet end godt for Nordsjælland, der efter seks minutter var bagud 3-0.

Udeholdet fik aldrig fat i kampen i første halvleg, som Mors-Thy dominerede fra start til slut.

Første halvleg endte 16-8 til Mors-Thy, og Nordsjælland-cheftræner Ian Marko Fog måtte i den grad ryste posen, hvis det skulle ændres.

Skabte intet

Anden halvleg var langt mere tæt, men Nordsjælland var stadig bagud med rigtig mange mål.

Efter 45 minutter var Mors-Thy foran med otte mål ved stillingen 22-14, og der skulle mirakler til, hvis Nordsjælland skulle vende hjem med point.

Udeholdet var rent faktisk bedst i anden halvleg, hvor de scorede et enkelt mål mere end Mors-Thy. Desværre var dette ikke nok til at rokke ved den enorme føring, som hjemmeholdet havde skabt i første halvleg.

Kampen sluttede 29-22, men og Ian Marko Fog var ikke tilfreds med første halvleg, som han betegner som, tæt på katastrofal.

– Vi må bare være ærlige og sige, at vi spiller en rigtig dårlig første halvleg. Nordsjælland må aldrig gå til pausen og være bagud med otte mål. Vi rammer et rigtig skidt niveau, siger cheftræneren.

Han fortæller, at Mors-Thy stod godt placeret på banen, men at det var Nordsjællands dårlige spil, der kostede.

– Vi har svært ved at få bolden forbi deres målmand, og de er stærke i forsvaret. Men vi skaber intet, laver en del fejl og får ikke skudt fra distancen, og så vinder man ikke, siger Ian Marko Fog.

De unge viste vejen 

I anden Halvleg fik Nordsjælland bedre styr på spillet, og cheftræneren sætter stor pris på flere af de unge spillere, som kom ind og greb chancen.

– Vi har langt mere attitude i anden halvleg, og jeg må rose flere af vores unge spillere, der gjorde det rigtig godt og viste god fightervilje. Det var vigtigt, at vi ikke blev savet over. Man kan sagtens tabe heroppe, men ikke som vi så det i første halvleg, siger Ian Marko Fog.

Kampen var præget af mange udvisninger og hårdt spil, hvilket Nordsjælland ellers var forberedt på. Ian Marko Fog ærgrer sig dog over holdets attitude.

– Mentaliteten var der slet ikke i dag, og der må jeg kigge indad som træner for at se, hvorfor den ikke var det. Det er meget vigtigt, at vi er klar til de to sidste kampe på hjemmebane, og vi får brug for al den hjælp fra fansene, som vi overhovedet kan få, siger cheftræneren.

Nordsjælland er i skrivende stund stadig nummer tre i nedrykningspillet med tre point.

Onsdag spiller de igen hjemme mod Ribe-Esbjerg i nedrykningsspillets næstsidste kamp.

Artiklen sidst ændret: 20. april 2019 19:04

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Frøsø april 19/20, 15-20.000 win win 1752468

Job i Nordsjælland

Meny april 19/20 25.000 IKKE win  random 1763673
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Tandlægerne Rønnebær april 19/20, 15-20.000 win win 1752485
Rasmus Ebbe 388428, 25.000 win win 19/4 18-april 19. 15-20.000 1/4 ’19 1 år frem
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu