Det kræver fuld koncentration og højt niveau, hvis Nordsjælland skal hive point onsdag aften. (Foto: Lars Johannessen)

Af Victor Kuhlman

Fog: “Vi skal selv afgøre vores skæbne”

Nordkysten Dyrehospital – artikelbanner

Nordsjælland Håndbold står over for en svær opgave, når de i aften tager imod Ribe-Esbjerg på hjemmebane i Hillerød.

HÅNDBOLD: – Vi vil rigtig gerne have det overstået onsdag, så vi er helt ude af farezonen, forklarer cheftræner for Nordsjælland Håndbold Ian Marko Fog om den kommende skæbnekamp.

Her spiller Nordsjælland tredje kamp på syv dage, når man hjemme møder storholdet Ribe-Esbjerg i Hillerød.

Udeholdet har satset stort i denne sæson, og var umanerlig tæt på at nå med til slutspillet.

Holdet er domineret af klassespillere over hele linje, stor rutine i målet og så er deres angrebs dirigent Lukas Karlsson stadig et kæmpe aktiv.

Deres bredde gør omvendt Nordsjællands, at de ikke er påvirket af det tætte program.

– Det er det bedste hold i nedrykningsspillet, så det bliver en stor opgave for os.

– Vi kan håbe, at de tager den med ro, nu hvor de ikke har så meget at spille for, og at vi kan ramme samme niveau som mod KIF Kolding, siger cheftræneren.

Skal spille meget bedre

Holdet har været præget af både store og små skader i det sidste stykke tid, hvilket for alvor kom til udtryk lørdagens kamp mod Mors Thy.

– Vi så rigtig flade ud i sidste kamp, hvor specielt første halvleg var rigtig dårlig.

– Det skal simpelthen gøres meget bedre onsdag aften, siger Ian Marko Fog.

Han husker tilbage på en sæson, der har været præget af stolpe ud, hvor mange marginaler er gået mod Nordsjælland.

– Vi har ikke været langt fra sidste sæson, men man kan for alvor se, hvor vigtigt det er, at have marginalerne på sin side. Vi har været helt ufattelig uheldige, må man bare konstatere, siger Ian Marko Fog.

Han ærgrer sig over, at holdet har mistet mange point i kampenes sidste sekunder, og at holdets profiler har været ramt af skader.

– Holdet har været presset rigtig mange gange i denne sæson, men samtidig har vi været rigtig tætte på bedre placering, siger Ian Marko Fog.

Sjællands sidste skanse

Nordsjælland har stadig mange livliner i forhold til ikke at ende på den frygtede sidsteplads i nedrykningsspillet.

I skrivende stund har KIF Kolding 0 point, mens Lemvig har et. Nordsjælland sidste kamp er lørdag mod Lemvig på hjemmebane.

Glipper sejren onsdag kan man derfor selv afgøre det lørdag.

Derudover skal begge hold vinde flere af deres resterende kampe og cheftræneren vil helst ikke være afhængig af andre holds kampe.

– Vi skal selvfølgelig selv afgøre vores skæbne. for at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at have så mange fans med i hallen til at skabe den rigtige kulisse.

– Mere end nongensinde før har vi brug for støtte i hallen, siger cheftræneren.

Da Ringsted er rykket ud af ligaen, er Nordsjælland Håndbold det eneste tilbageværende hold fra Sjælland i landets bedste håndboldrække.

– Ringsted er her ikke til næste sæson. Derfor er Nordsjælland Håndbold Sjællands sidste skanse, og den skal vi forsvare så godt vi kan, siger cheftræneren.

Snart slut med Fog

Udover at være næstsidste kamp i sæsonen er det også næstsidste kamp med Ian Marko Fog i spidsen for Nordsjælland, som efter sæsonen har valgt at takke af efter seks år.

– Jeg har været i gamet i mange år, og man er vant til at skifte arbejdsplads både som spiller og træner. Derfor føles det ikke så mærkeligt igen, siger cheftræneren.

Han fortæller dog samtidig, at han har haft en vanvittig dejlig tid i Nordsjælland Håndbold, som han har sat meget pris på.

– Det er altid først mærkeligt, når man er væk derfra, siger Ian Mako Fog, der endnu ikke har meldt ud, hvad fremtiden bringer.

Først skal Nordsjælland dog sikre sig, at de også er at finde i landets bedste håndboldrække til næste år.

Kampen spilles i aften klokken 19.00 i Hillerød.

Artiklen sidst ændret: 24. april 2019 11:46

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
CPH Motorcykler, 501308, 1755176, 10-15.000 win maj 19/20

Job i Nordsjælland

Tikøb bager  april19/20 10-15.000 win win 1751624
https://www.kunstnershoppen.dk/
Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu