Af Jacob Henriques

Klumme: Tvivl aldrig på, at en lille gruppe mennesker kan ændre verden

Meny april 19/20 25.000 IKKE win  random 1763673

Kirsten Kværnø er 20 år og bor i Gurre. Hun blev færdig på Espergærde Gymnasium i 2017 og har været på højskole, arbejdet, tomlet gennem Europa og været frivillig i en flygtningelejr. Hun er klimaaktivist og interesserer sig  for bæredygtighed.

Nogle trillede æg i påsken. Nogle gik til påskefrokost med familien og drak sig en tømmermand til i hjemmelavet snaps. Jeg og en gruppe af andre mennesker brugte påskedagene foran Christiansborg med bannere, slagord og barrikader i klimaets navn.

Tvivl aldrig på, at en lille gruppe mennesker kan ændre verden. Det er det eneste, der nogensinde har gjort det. Teksten synges stille mellem de 100 mennesker, der sidder stille i barrikaden foran Christiansborgs trapper. En ældre kvinde og en ung mand holder et langt banner med teksten ”Be-klager ulejligheden, men vi gør det for at redde planeten”. Vi har trænet til dette her i ugevis, månedsvis. Der er slagråb, sange, brandtaler i en megafon over slotspladsen. En gruppe af kinesi-ske turister står og kigger imponeret eller bare forundret på klimabarrikaden og tager billeder. Folk udefra kommer med kaffe og en venlig ung mand har købt en solcreme til os vinterblege ak-tivister, der har siddet 4 timer i påskesolen på trappen.

Vi ser, at politiet langsomt er begyndt at ankomme til pladsen. Som vi har forberedt, går to aktivister dem i møde for at starte en konstruktiv dialog. Aktivisterne er fredelige, så politiet griber ikke ind med det samme. ”Hvor længe har I tænkt jer at sidde der?” spørger den ene betjent. ”Indtil der er klimaretfærdighed,” svarer den ene aktivist. Der er lidt stille, indtil den anden betjent svarer spørgende: ”Det’ sgu vel ikke være omkring kl. 16?”

Extinction Rebellion hedder bevægelsen, jeg har valgt at være aktivist i. ’Oprøret mod Udryddelse’ på dansk og menneskene på trappen sidder der med tre krav: at vores politiske ledere skal fortælle befolkningerne sandheden om klima- og miljøkrisen, reducere CO2 og implementere en klima-­politik, der sikrer demokratiske og retfærdige løsninger på krisen.

Det ligger jo ikke lige om hjørnet, men med inspiration fra Gandhis kamp for national selvstændighed og Martin L. Kings kamp for sortes civile rettigheder bruger vi fredelig civil ulydighed for at opnå disse krav. Vores søsterorganisationen i England mobiliserede tusindvis af mennesker i påsken og blokerede det meste af det centrale London. Tusindvis af mennesker begik civil ulydighed og satte deres egen frihed på spil for at kræve mere ambitiøs klimapolitik af regeringen.

Vi er en blandet flok, der sidder på trappen foran Christiansborg mandag eftermiddag. Studerende, pensionister, mænd, kvinder og det meste der­imellem. Jeg har et par venner med fra min gamle højskole, og de fleste andre genkender jeg fra forberedelsestiden op til demonstrationen. Der kommer et par mennesker hen og spørger, hvorfor vi sidder der, uden at kunne beslutte sig om de er forargede eller nysgerrige. De fortæller, at de skam er enige med os, men undrer sig over, om vi ikke skulle gøre noget mere nyttigt i kampen mod klimaforandringer??

Men jeg tror nu, at folk sidder på barrikaden med meget forskellige motivationer – jeg ved, hvorfor jeg er der. Jeg sidder der, fordi jeg er træt af underskriftindsamlinger, der ikke ændrer noget. Træt af at engagere mig i borgerforslag, som politikerne ikke tager seriøst, og træt af kun at kunne stemme hvert fjerde år, med det spinkle håb, at det denne gang vil ændre noget! Træt af at høre den ene forsker efter den anden råbe vagt i gevær og uden at det afføder nogen respons. Jeg sidder der, fordi al min demokratiske magt som borger er blevet taget fra mig. Jeg sid-der der sammen med alle de andre for at forhindre muligheden for, at politikerne ignorerer os i dag.

Blokaden bliver brudt sidst på dagen, og på et tidspunkt pakker jeg mine ting og vender hjem. Men næste dag står vi der alle igen! Og igen dagen efter! Som jeg ser det, bliver der ikke gjort nok i dansk klimapolitik – hverken på kommunalt eller nationalt plan. Alle vurderinger viser, at Danmark med nuværende klimapolitik ikke kommer til at nå IPCC’s anbefalinger eller leve op til Paris-aftalens mål!

Det er den viden, jeg og vi alle mødes med og med vores aktioner prøver at handle på. Når alt kommer til alt – så er der ikke så meget andet at gøre! Jeg vil slutte denne klumme som den forrige: Hvor ses vi næste gang: i baren eller på barrikaden?

Artiklen sidst ændret: 26. april 2019 14:57

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Kan man sammenligne det arbejde, frivillige laver på Sundtoldsmarkedet med den indsats frivillige yder til for eksempel Hornbæk Havnefest?

Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365

Job i Nordsjælland

Hjortgård 501136, 1751736, win 2,  aug 19/20
Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510
Nsnet.dk – læs online
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Snedker Martin Olsen 375317, 1753662, win 1 aug 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu