Daniel Jørgensen jubler over målet, der var tæt på at sikre FC Helsingør sejren i Silkeborg. (Foto: Claus Birch)

Af Andreas Mayerhofer

Selvmål sendte FC Helsingør til bunds

Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517

Et sent selvmål af Nicolas Mortensen kostede FC Helsingør sejren på udebane mod topholdet Silkeborg.

Silkeborg – FCH 1-1 (0-1)

0-1 Daniel Jørgensen (44.)

1-1 Nicolas Mortensen (87.)

Tilskuere: 2.859

FODBOLD, 1. DIVISION: Det lignede længe en særdeles tiltrængt sejr til FC Helsingør på Silkeborg Stadion, men få minutter før tid, sendte Nicolas Mortensen et Silkeborg-indlæg i eget net, og da Thisted samtidig slog Lyngby drattede FC Helsingør ned på 1. divisions sidsteplads. Der er fortsat tre point op til Hvidovre på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Den nye træner Omid Namazi havde ikke fået sin arbejdstilladelse, og derfor var der assistenttræner Brian Gellert, der ledede slagets gang fra sidelinjen.

Med en 4-5-1-opstilling indledte FC Helsingør kampen med fokus på defensiven, og det holdt Silkeborg fra fadet i kampens første halvdel, hvor der hele tiden kom en FCH-fod i vejen, inden det blev rigtigt farligt, og samtidig havde Mikkel Bruhn sikre hænder på de indlæg, der kom.

Silkeborg kom til en del dødbolde, men her var FC Helsingør velorganiserede og påpasselige, og derfor blev det ikke farligt.

Mål af forsvarsspiller

I fraværet af Andreas Holm og Pascal Gregor havde Daniel Jørgensen fået plads i centerforsvaret, og han havde godt fat i Silkeborg-bomberen Ronnie Schwartz.

Få minutter før pausen blev tilstedeværelsen af den store stopper endnu bedre for FC Helsingør. I en god periode for FC Helsingør kom der afslutninger på. En af dem blev reddet til indkast helt nede ved hjørneflaget. Bolden blev kylet ind i feltet, og fra en position en meter foran forreste stolpe pandede Jørgensen ind bag en sprællende Oscar Hedvall til kæmpe jubel for de 11 hårdt kæmpende spillere, de 15 højtråbende medrejsende fans og ikke mindst træner Brian Gellert på sidelinjen.

Pauseføringen til FCH var ikke helt efter spil og chancer, men heller ikke ufortjent, da helsingoranerne slog kapital af at være disciplinerede og kontante.

I anden halvlegs begyndelse var FC Helsingør centimeter fra at komme foran 2-0 efter et par minutter, da Nicolas Mortensen ved bageste stolpe kom øverst til et hjørnespark, men han præcission var ikke Daniel Jørgensensk, og bolden strøg lige forbi mål.

Silkeborg var mest på bolden, men FCH’erne vr fortsat stærkest i eget felt, og alle forsøg blev forbilledligt afvist.

Selvmålet

10 minutter før tid leverede Mikkel Bruhn en fantastisk fodparade, da Shkodran Maholli kom alene igennem, og han lignede en matchvinder de efterfølgende syv minutter.

Her dukkede Nicolas Mortensen op på et ikke specielt farligt Silkeborg-indlæg, og han ramte bolden helt skævt, så den drønede direkte ind i egne netmasker. Totalt nedtur for de hårdt kæmpende helsingoranere, der dog holdt fast i kampen og takket være Silkeborgs uskarphed, fik de et point med hjem.

Mikkel Bruhn – Ibrahim Samrawi, Jonas Henriksen, Daniel Segev Jørgensen, Frederik Bay – Patrick Olsen, Mikkel Basse (78. Col, Christian Køhler, Matheus Leiria – Lucas Haren (70. Douglas Ferreira), Nicolas Mortensen (89. Osama Akharraz).

Advarsler: FCH: Daniel Jørgensen (88.)

Artiklen sidst ændret: 29. april 2019 13:20

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rasmus Ebbe 388428, 25.000 win win 19/4 18-april 19. 15-20.000 1/4 ’19 1 år frem

Job i Nordsjælland

Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510
Nsnet.dk – læs online
Kaiser april 19/20 15-000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  175163520.
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365
Hans Andersen, Venstre topbanner 10/5-5/6 1754928 18-21/5 Familie

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu