Af Jacob Henriques

Klumme: Morbrødre

Bruuns rengøring side 25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013

Jesper Lyngsøe Christensen er 53 år, oprindelig fra Storkøbenhavn og flyttede til Helsingør for mere end 25 år siden. Jesper har arbejdet med idræt i kommunen i 15 år. 

Jeg har to morbrødre, som jeg holder meget af. Ikke onkler, men morbrødre! For morbrødre er jo ens kød og blod, mens onkler – i hvert fald i vores familie – bliver betragtet som en slags tilløbere, der har gjort sig til over for familiens unge kvinder og med både udholdenhed og tålmodighed har forført og forelsket dem. Til gengæld har onkler så også været en garanti for, at vi til familiefesterne endnu ikke har oplevet en kusine eller fætter, som fra naturens hånd skeler og optræder med lidt klimpen på en banjo.

Morbror Hans og Morbror Kaj er forskellige og alligevel ens. Det er nemlig sådan, at Vorherre har dimensioneret mændene i min mors familie på en spøjs måde. De er udstyret med tynde hjulede ben, og ovenpå er placeret en nærmest firkantet krop med både huld og tyngde. Når man ser mine morbrødre stå sammen, kan man i et svagt øjeblik godt forveksle dem med to antikvariske kommoder fra et dørsalg på et svensk loppemarked. Men trods den slående lighed i deres fremtoning er de alligevel forskellige.

Morbror Hans er vokset op under krigen, hvor nøjsomhed og dét at klare sig selv var et vilkår og en dyd. Morbror Kaj derimod voksede op i tresserne, hvor alting var muligt og fælleskaber ikke kun var noget man talte om, men også praktiserede. Opvæksten i så to vidt forskellige tidsperioder har naturligvis formet dem og i nogle sammenhænge givet dem et forskelligt livssyn. Det nyder jeg, som deres kære nevø, naturligvis godt af, for de står altid parat med råd, vejledning og anekdoter, når livets store spørgsmål presser sig på.

Som eksempelvis den gang, hvor jeg blev far for første gang. Morbror Kaj var den første jeg ringede til for at overbringe det lykkelige budskab, og inden jeg nåede at berette om barnets køn, vægt og længde, var han allerede i gang med en længere pædagogisk udredning om vigtigheden i at præsentere barnet for både musik, historier og den danske natur. Morbror Hans derimod kunne godt nok være enig i det med naturen, for han har altid selv gået på jagt, men han mente, at det nemmeste i opdragelses øjemed nok var at benytte elementer fra den træning, han gennem tiderne har givet sine hunde. Så et eller andet sted burde mine børn jo både være musikalske og i stand til at rulle rundt på kommando!

Men mine morbrødre har en fælles passion – og det er naturen. Morbror Kaj har gennem mange år været pædagog og naturvejleder, og der er vel ikke det barn på Silkeborgegnen, som ikke kan se forskel på eg og bøg eller på hugorm og snog. Hvis ikke de kan, så er det i hvert fald ikke Morbror Kajs skyld. Til gengæld nøjes Morbror Hans med at vejlede naturen ved at gå på jagt og derigennem regulere både råvildt og fasaner i de lollandske roemarker.

Deres interesse for naturen er blevet grundlagt og næret af min morfar. Selvom han i mange andre henseender havde ondt i livet, så havde han alligevel et overskud til at lære den ene at gå på jagt og den anden at fiske og ellers blot nyde naturens dybe stille ro og alt, hvad den byder på. En glæde og erfaring, som de begge har formået at give videre både til egne børn, børnebørn og andre af slægtens knopskydninger. Godt nok er det min mors brødre, men for mig er – og blev – de helt sikkert de brødre, som jeg aldrig selv blev beriget med.

Artiklen sidst ændret: 30. april 2019 11:04

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Kan man sammenligne det arbejde, frivillige laver på Sundtoldsmarkedet med den indsats frivillige yder til for eksempel Hornbæk Havnefest?

Trykkeriloftet/Kasper Adrian 500319, 1753689, 15-20.000 win maj 19/20

Job i Nordsjælland

Malerfirmaet Nordkysten april 19/20 15-20.000 win win 1752452
Snedker Martin Olsen 375317, 1753662, win 1 aug 19/20
Meny april 19/20 25.000 IKKE win  random 1763673
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365
Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633, skift 29/5

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu