Af Jacob Henriques

Klumme: Det er rigtig god karma!

Lynhjem Kunde nr. 34254 Ordre nr. 1753330 Antal visninger: 15-20.000side/logo

Berit Elmark er 55 år og har boet i Helsingør de sidste 20 år. Hun har med egne ord “forelsket sig i Helsingør.” Berit har sin egen blog – 50something – der handler om livet omkring de 50. Den kan ses på www.beritelmark.dk.

Det røg ud af munden på mig forleden aften, da min mand Nils fortalte en historie fra sit arbejde. Nils har kontor i London, og i hans kontorfællesskab er en engelsk mand, for hvem livet har taget noget af en drejning. Han besad tidligere en topstilling i reklamebranchen, og sammen med en forretningspartner var han blandt idémændene til ”The Big Issue”, det vi i Danmark kender som Hus Forbi. Men mens hans partner blev adlet og i dag sidder i Overhuset, så gik noget helt galt for vores mand, der i stedet pludselig sad bag kassen i et supermarked. I dag lever han af ”odd jobs”, og det var sådan et, Nils netop havde tilbudt ham. Til lidt mere i løn end det egentlig var værd, og det var altså det, som jeg syntes var rigtig god karma.

Og så kom jeg til at tænke lidt over udtrykket. Da jeg voksede op, talte vi ikke så meget om karma. Dengang sagde man altid, at du skal behandle andre, som du selv vil behandles. Der var den spirituelle del ikke lige kommet med. Jeg gætter på, at det gjorde den engang i 70’erne sammen med guruer, yoga og røgelsespinde.

Men princippet, med eller uden røgelsespinde, er det samme. Når vi giver noget godt ud, så vender det godt tilbage, og man skal behandle folk ordentligt. Det synes jeg godt, vi nogle gange kan glemme lidt her i Danmark, hvor vi – hånden på hjertet – har tendens til at brokke os lidt unødigt engang imellem.

Jeg har eksempelvis aldrig rigtig forstået, hvorfor de stakkels kassemedarbejdere skal skældes ud over, at der er lang kø. Ja, det kan være irriterende, men jeg nægter at tro på, at de personer der brokker sig mest, virkelig skal noget så vigtigt, at himlen falder ned, hvis de kommer 2,5 min. senere.

Der er heller ikke særlig meget god karma i at smide sit affald på gaden eller at efterlade det på stranden. Heldigvis er verden også fyldt med søde, venlige, dannede mennesker, der ikke giver fingeren i trafikken, men til gengæld bruger en hel weekend på at samle andre menneskers affald op fra vores natur og gøre vores strande sommerklar. De fortjener virkelig at vinde i lotto.

90 procent af al plastik i verdenshavene kommer fra blot 10 floder. Otte af disse ligger i Asien, to i Afrika. (Kilde: Hemholtz Centre for Enviromental Research), og vi taler om mere end otte millioner tons plastik årligt. Især Indiens og Kinas floder er hårdt ramt, og nogle af jer har måske set de fotos, hvor Rasmus Tantholdt bogstaveligt talt går på en flod af plastik i Mumbai. Her skal der lidt mere end nogle frivillige i en weekend til.

Samtidig ligger både Indien og Kina i top fem over lande i verden med flest milliardærer (Hurun Global Rich List 2019). Ja, Kina ligger nummer et, langt foran USA, og Beijing er den by i verden, hvor der bor flest milliardærer. Det er lidt tankevækkende, ikke? Især taget i betragtning, at Kina stadig i visse sammenhænge betragtes som et uland, og der derfor med afsæt i en postkonvention fra 1874 gives særrabat på forsendelser fra Kina til Danmark.

Nå, det er en helt anden historie, men tænk, hvor meget god karma der ville være, hvis bare halvdelen af disse milliardærer satte fokus på at få renset deres floder og søsatte (!) kampagner for ikke at smide plastik i vandet. Så ville de også fortjene at vinde i lotto.

Indtil det sker, så vil jeg bare gøre mig umage med at behandle alle i hverdagen, som jeg selv gerne vil behandles, sørge for at mit affald rammer papirkurven og så forsøge at sprede lidt god karma.

God forårskarma til alle!

Artiklen sidst ændret: 6. maj 2019 12:23

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Kan man sammenligne det arbejde, frivillige laver på Sundtoldsmarkedet med den indsats frivillige yder til for eksempel Hornbæk Havnefest?

Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510

Job i Nordsjælland

Apotek 688802 1757803 2/9-24/11, Mave/tarm 15-20.000 win win
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Louise Klinikken, 397931, 1754223, 10-15.000  win maj 19/20
Trykkeriloftet/Kasper Adrian 500319, 1753689, 15-20.000 win maj 19/20
Entreprenørfirmaet TS 381440 april 19/20 10-15.000 win win 1751735

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu