Det var efter alt at dømme den forkerte person, der i dag blev fremstillet her i Retten i Helsingør. (Foto: Lars Johannessen)

Af Niels Berg

Fadæse: Forkert kvinde tiltalt i lokal Umbrellasag

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side

Først da retssagen gik i gang, fik en kvinde fra Hornbæk lejlighed til at påpege, at hun aldrig har været indehaver af den mailkonto og Facebookprofil, som en sexvideo var delt fra.

HELSINGØR-HORNBÆK: Det kom bag på anklageren i en lokal udløber af de såkaldte Umbrellasager, at den 18-årige kvinde fra Hornbæk, som sad på anklagebænken i Retten i Helsingør tirsdag formiddag tiltalt for at have delt en sexvideo med mindreårige, med stor sandsynlighed var den forkerte person.

Efter at anklageskriftet var læst op, spurgte dommeren den unge kvinde, om hun kunne kende sig skyldig i anklagerne. Svaret kom prompte:

Hun nægtede sig skyldig i alle fem tiltaler af den såre simple årsag, at den mail og den Facebook-profil videoen var sendt fra, ikke tilhører eller har tilhørt hende. Ja, hun havde også et andet teleselskab end afsenderens.

Hun nægter også ethvert kendskab til den kvinde, der skulle have modtaget den delte video.

“Hvad laver vi her?”

Dommeren spurgte, om kvinden var blevet afhørt af politiet inden retssagen. Det var hun ikke.

– Kan anklageren så svare på, hvorfor vi er samlet her i dag? spurgte dommer Allan Gaardbo.

Heller ikke det var der noget gyldigt svar på, og anklager Cecilie Skov bad om en pause, mens hun konfererede med politikollegerne om sagens uventede drejning.

Det endte med at hun begærede sagen udsat.

1½ års utryghed

Det skal nu undersøges, om der er hold i kvindens påstand om, at hun på intet tidspunkt har været indehaver af e-mailadressen og Facebookkontoen, som videoen var delt fra.

Efter det trak dommeren sig tilbage, det samme gjorde bistandsadvokaten, to indkaldte domsmænd, anklageren, forsvareren og den 18-årige kvinde, som i cirka halvandet år har levet med en sigtelse for blufærdighedskrænkelse og deling af børnepornografi.

Helsingør Dagblad følger op på sagen.

berg

Artiklen sidst ændret: 7. maj 2019 14:03

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Secomondo 500007, 1755712, 15.-20.000  win maj 19/20

Job i Nordsjælland

e-mægler 397432 40.000 win. Skift til Wilstrup 20/12. Skift 22/3
Smoke n Steam  1751732, 15-20.000 win  maj 19/20
Malerfirmaet Nordkysten april 19/20 15-20.000 win win 1752452
Divino 372881 1756411 15-20.000 win juni 19/20
Autoflex Autopartner 383167, 1754257 15-20.000 win, maj 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu