Jens Frimann Hansen er dagens klummeskribent.

Af Jacob Henriques

Klumme: Politik og hyggefjernsyn

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Jens Frimann Hansen, 52 år, bor i Ålsgårde og har været leder af Helsingør Teater siden 2003. I sin fritid går Jens til den på fodboldbanen.

I dag gennemgik yngste Frimann på 13 år valgtesten. Han landede hos Kristendemokraterne. Desværre er der ikke de store chancer for, at han kan få udfoldet nuancerne omkring sit første vaklende politiske ståsted nærmere. Jo, jo Kristendemokraterne skal nok også få deres taletid i medierne, om end det mest er snakken om, hvem der må repræsentere partiet i tv-debatterne og lederens sygdom, der har fyldt i medierne indtil videre. Men følger han strømmen på YouTube og nettet, hvor han gerne opholder sig, kan man frygte, at han får den opfattelse, at politik handler om noget helt andet. Kristendemokraterne er sammen med de fleste andre partier med i den kategori af politiske partier, der har noget positivt at sige om politik. De har et budskab, men som de færreste nok kender til, fordi det overdøves af støjen og larmen, fra dem der har et negativt budskab og som underløber debatten.

Her har public service-medierne et stort ansvar. De politiske debatter på de store nyhedskanaler og de etablerede medier håndterer generelt den politiske debat meget, meget fint og kontrolleret. De har opmærksomhed på tonen, fordelingen af taletid, diversiteten af politiske dagsordner og fake news. Indtil videre har de kunnet styre yderpositionerne på en måde, så det har været politikken, der har været i fokus. Men i hyggesofaen i Aftenshowet forleden udviklede det sig til en både underholdende, rystende og dramatisk teaterforestilling. Det lykkedes en politiker at crashe hyggeformatet, så han kom til at ligne en mishandlet hund, der begyndte at slå fra sig. En pensioneret politiker slog sig op som det helt store offer. En anløben politisk kommentator sad bare tavs og så til, mens de to journalister ikke anede, hvad de skulle gribe eller gøre i. Der var kun en vinder i den debat: Den rabiate politiker. Det er præcis hans element og hans strategi, at underminere det etablerede og køre sig selv i stilling som både helt og offer overfor et modtageligt publikum, der glæder sig over alt uforudset, og som for en gang skyld oplevede, at der rent faktisk var liv i fjernsynet. Det var lidt som Ghita-gate. Når medieformatet tilter og åbner for det uforudsete og ukontrollerede, så begynder den virkelig gode underholdning.

Efter sigende havde i hvert fald Søren Pind sagt nej til at medvirke i Aftenshowet. Godt gået Søren Pind. Men efter hans afvisning har researcherne bare ringet videre til andre politikere, indtil en eller anden mere eller mindre tilfældig politiker længere nede på listen, hvis selvbiografi, som er udgivet på Politikens Forlag, for længst er røget på udsalg, har sagt ja. Den skandaløse dynamik er sikret, og underholdningen kan starte. Det er helt igennem uanstændigt og ødelæggende for vores demokrati og de programplanlæggere, journalister og redaktører, der har planlagt Aftenshowet, har ganske enkelt ikke været deres ansvar voksent.

Om ikke lang tid skal yngste Frimann stemme til folketingsvalg, kommunalvalg, EU-valg osv. for første gang. De medier, som han normalt orienterer sig i på nettet, er der sikkert meget godt at sige om, men i forhold til dannelse og indgåelse i den politiske debat er de ikke meget bevendt. Så meget desto større er ansvaret hos public service medierne, og det er hele årsagen til, at vi støtter disse medier, så vi kan sikre os en ordentlig og fair debat, hvor alle med noget at sige, kan komme til orde.

Artiklen sidst ændret: 10. maj 2019 12:41

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Hans Andersen, Venstre topbanner 10/5-5/6 1754928 18-21/5 Familie

Job i Nordsjælland

Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633
BAAGØ,  maj 19/20 15-20.000  win 1753557
Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 17xxxx
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu