Patrick Olsen holdt liv i FC Helsingør med et flot frisparksmål. (Foto: Claus Birch)

Af Andreas Mayerhofer

FC Helsingør lever trods uafgjort

Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476

FC Helsingør gik for syvende kamp i træk fra banen uden sejr, da det blev 1-1 mod Næstved.

FC Helsingør – Næstved 1-1 (0-1)

0-1 Raffaelson (16.)

1-1 Patrick Olsen (54.)

Tilskuere: 909

FODBOLD, 1. DIVISION: FC Helsingør sender nok en kærlig tanke til Lyngby, der med sejren i Roskilde holdt liv i helsingoranernes overlevelseschancer, da nedrykkerne ikke kunne slå Næstved på Helsingør Stadion.

Der er to point op til nedrykningsstregen.

Der gik et kvarter, hvor de to hold følte hinanden på tænderne, inden Næstved satte deres farligste våben ind. På en omstilling bragte gæsterne flere folk i feltet, og Helsingør-forsvaret fandt ikke på plads, inden Raffaelson helt upresset tæt under mål kunne sætte hovedet på bolden og i mål.

Man skulle frem til godt fem minutter før pausen, før der igen var bud efter netmaskerne, men Patrick Olsens skud prellede af ved foden af den ene stolpe. På returen havde Douglas nærmest et frit mål at lægge bolden ind i, men brasilianeren sendte i stedet vældig uskarpt bolden i sidenettet.

Tættere kom ingen af holdene på scoringer før pausen. Næstved havde kampen, hvor de ønskede den, og FC Helsingør fik for lidt ud af deres spilovertag.

Olsen på frispark

10 minutter inde i anden halvleg kom FC Helsingør fortjent tilbage i kampen. Matheus Leiria tog en god tur op gennem banen, og brasilianeren blev høster små 10 meter uden for feltet. Her fra tog Patrick Olsen chancen. Hans hårde skud gik gennem muren og gik ind helt ude ved den ene stolpe. Flot spark – dårligt murarbejde.

Og meget naturligt i øvrigt, at en dødbold skulle give FC Helsingør udligningen.

Kampen var præget af et hav af afbrydelser. Efter en times spil var der begået 35 frispark, og det ødelagde rytmen i kampen for begge mandskaber.

Da FC Roskilde faldt sammen på hjemmebane mod Lyngby havde FC Helsingør chancen for at komme over nedrykningsstregen med en sejr, men Omid Namazis tropper formåede ikke at lægge pres på gæsterne.

Der kom dog en gylden mulighed til sidst, da Collen Warner spillede en flad bold ind i fødderne på Nicolas Mortensen, men tæt under mål sparkede angriberen langt over mål.

Meget symptomatisk for FC Helsingørs sæson.

Dermed blev det for fjerde gang inklusiv pokalkamp 1-1 mellem FC Helsingør og Næstved i denne sæson.

FC Helsingør mangler en udekamp mod Nykøbing FC og en hjemmekamp mod Lyngby. FC Roskilde mangler en hjemmekamp mod FC Fredericia og en hjemmekamp mod HB Køge.

FC Helsingør (3-4-3): Mikkel Bruhn – Pascal Gregor, Jonas Henriksen, Daniel Jørgensen – Collen Warner, Christian Køhler (78. Mikkel Basse), Patrick Olsen, Frederik Bay – Osama Akharraz (10. Matheus Leiria), Nicolas Mortesen, Douglas Ferreira (68. Anders Holst).

Advarsler: FCH: Daniel Jørgensen (25.), Matheus Leiria (57.), Mikkel Bruhn (88.). Næstved: Nicolai Hansen (32.), Jesper Christiansen.

Artiklen sidst ændret: 13. maj 2019 11:10

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Louise Klinikken, 397931, 1754223, 10-15.000  win maj 19/20

Job i Nordsjælland

Apotek 688802 1757803 2/9-24/11, Mave/tarm 15-20.000 win win
Snevig april 19/20 15-20000 win win 1751730, skift 8/8
Forsyning 375744, 1758728 15-20.000 win juli 19/20
Multiflyt maj 19/20, 15-20.000 win win 17xxxx
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19 top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu