Rehaler hiver pris hjem fra Danish Design Award


Af Josephine Vedel

Her står alle vinderne til Danish Design Award 2019.

Mandag aften vandt den lokale opfinder Erik Othel-Jacobsen en pris for sit unikke migrænebehandlingsapparat, der kan afbryde migræneanfald uden medicin. Af

HELLEBÆK: Erik Othel-Jacobsen er ingeniør med 35 års erfaring som opfinder og udvikler i medicinbranchen. I dag er han medejer af firmaet BalancAir og produktet Rehaler, som mandag aften modtog en pris for sin helt unikke opfindelse.

Produktet Rehaler er nemlig et migrænebehandlingsapparat, der ved brug af brugerens egen ånde og kombineret med bærbare sensorer og en behandlingsapp sætter en stopper for migræneanfald – helt uden brug af medicin.

– Dette er en løsning af høj designkvalitet til en meget udbredt sygdom. Ikke-medicinske behandlinger af migræne har været på markedet i noget tid, men denne designløsning gør behandlingen praktisk og eliminerer bivirkningerne fra medicinen på en helt enkel og naturlig måde. Der er stort potentiale i Rehaler, både økonomisk og i at afhjælpe en udbredt sygdom.

Sådan lød det fra juryen, da Erik Othel-Jacobsen modtog prisen i kategorien “Healthy Life”.

Artiklen sidst ændret: 14. maj 2019 14:14

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018