Af Victor Kuhlman

Skål: Lokalt bryggeri går “ale in”

Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517

Ejeren af Tikøb Bryghus startede tirsdag bebyggelsen af et spritnyt bryggeri i Espergærde.

ESPERGÆRDE: -Øl er på mange måder et grundstof, siger 56-årige Erik Jensen, som er bryggerimester på Tikøb Bryghus.

Han har altid elsket øl, og for fire år siden begyndte han selv at brygge det.

Året efter etablerede han Tikøb Bryghus på Fredensborgvej i Tikøb, men drømmen om at lave øl har nu vokset sig større, end de oprindelige lokaler tillader.

Derfor købte han i november 2018 en grund på Bybjergvej i industrikvarteret i Espergærde, der i fremtiden skal danne rammerne om Tikøb Bryghus.

– Jeg ser virkelig frem til at begynde på det her eventyr i de nye lokaler, hvor der virkelig bliver mulighed for at producere rigtig meget øl. Jeg kommer til at kunne lave 1.200 liter øl om dagen, siger Erik Jensen.

Bruger meget tid på øl

Tirsdag eftermiddag havde han inviteret venner og bekendte til første spadestik på den 1.400 kvadratmeter store grund, hvor det nye bryggeri på 600 kvadratmeter vil være at finde i løbet af efteråret.

Det blev ikke så overraskende fejret med øl ad libitum, og bryggemesteren glæder sig til, at øl kan få en endnu større rolle i hans hverdag.

– Jeg bruger så meget tid, som jeg kan, på øl. Det er helt fantastisk at producere, og så smager det bare fantastisk, siger Erik Jensen, som ved samme lejlighed lod Helsingør Dagblads udsendte smage to forskellige varianter.

Blandt de fremmødte var også Eriks forældre, der er meget stolte af deres søn, og generelt har han fået mange positive tilkendegivelser på sine øl-drømme.

– Alle, jeg kender, er meget glade og spændte på mine vegne. Øl har en evne til at samle folk, og så er det samtidig ikke så tit, at man bygger et bryggeri op fra bunden, som vi gør her, siger Erik Jensen.

Ved siden af sit bryggeri ejer Erik Jensen et firma, der køber og sælger solceller. Når de nye lokaler er indflytningsklar, flytter han begge sine forretninger ind.

– Det giver bedst mening, at jeg samler alt mit arbejde samme sted, men jeg bygger selvfølgelig bryggeriet for, at øllen kan komme i første række, siger Erik Jensen.

Han leverer lige nu øl til forskellige forhandlere i kommunen som Espergærde Vinhandel og Spar Tikøb og ser frem til at kunne eksperimentere endnu mere med sit sortiment, der tæller fire flaskeøl og forskellige på fad.

– En god øl skal selvfølgelig først og fremmest bare smage rigtig godt. Den gode smag får man frem ved at få så mange gode råvarer ind i øllen som overhovedet muligt. Det er en meget spændende proces, siger Erik Jensen.

Flere på samme adresse

Ud over Tikøb Bryghus kommer også Gurre Bryghus i fremtiden til at producere øl på det nye bryggeri.

Bryggerimester Martin Brauer, der på tysk betyder brygger, var også til stede tirsdag og ser ligeledes frem til, at han kan producere meget mere øl i fremtiden.

– Der er et fantastisk marked for øl lige nu. Folk er meget interesserede i specialøl, og det er sjældent, at man får et nej, når man besøger nye forhandlere med sine produkter, siger Martin Brauer.

Øl fra Gurre Bryghus leveres nu til flere forskellige sælgere i hele kommunen og kan også fås på hane på både Axelbar og Axelhus Bodega.

Martin Brauer oplever lige nu, at han har svært ved at følge med efterspørgslen.

– Med de nye faciliteter kommer begge bryggeri til at kunne lave meget mere øl end hidtil. Det er bare på med arbejdshandskerne, siger Martin Brauer.

Det nye bryggeri forventes at stå færdig i midten af september.

Artiklen sidst ændret: 14. maj 2019 19:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 1729995 15-20.000 win juni 19/20

Job i Nordsjælland

Kaiser april 19/20 15-000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  175163520.
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5, skift 29/5 1751631
Advodan april 19/20 15-20.000  win 2 banner 1753420
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5, skift 29/5 1751631

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu