Tennis for skoleelever hitter


Af Tine Zedeler

Hornbæk Tennis har i løbet af maj måned besøg af elever fra Hornbæk Skole, som har mulighed for at spille tennis i skoletiden.

hornbæk: Hornbæk Tennis klub har indledt et samarbejde med Hornbæk Skole, hvor eleverne fra 1. til 9. årgang bliver undervist i, hvordan de skal håndtere tennisketcher og bold.

– Vi vil gerne have flere børn til at opleve, hvordan det er at spille tennis. Vi er et lille lokalsamfund og tæt forbundet med skolen. Som klub har vi en interesse i at lave noget for børnene. Skolen er en fantastisk samarbejdspartner, som vi også tidligere har samarbejdet med i forbindelse med skolernes motionsløb, hvor byens klubber og foreninger har budt ind med aktiviteter for udskolingseleverne, fortæller Lise Fritzbøger, medlem af bestyrelsen for Hornbæk Tennis.

Motiverede

13-årige Lili Nyegaard Faber, som går i sjette klasse på Hornbæk Skole, er begejstret for tennisundervisningen.

– Det er sjovt. Så skal man ikke sidde indenfor, men er ude og røre sig, fortæller Lili Nyegaard Faber.

Selv om mange af eleverne ikke tidligere har prøvet at spille tennis, er de meget motiverede, fortæller Lise Fritzbøger.

– Det er på ingen måde et problem. De er så søde og kommer løbende over i sportstøj og råber “hej” og er klar til at gå i gang, fortæller Lise Fritzbøger.

Undervisningen af eleverne foregår måneden ud. Eleverne deltager klassevis med undervisning af to klasser om dagen.

Artiklen sidst ændret: 14. maj 2019 12:17

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018