Af Jesper Munch Nielsen

Anmeldelse: Vildt blodbad for hundeelskere

Helsingør Svømmehal, 1752881 kunde 655501, 25.000 visninger side

“John Wick 3: Parabellum” har et dødstal på linje med Rambo-film, men hundene i actionfilmen overlever.

ANMELDELSE: Der er en person i “John Wick 3: Parabellum”, der indrømmer at være katteelsker.

Det går ham ilde… eller hvad man nu kalder det, når man udånder med et langt samuraisværd gennem kroppen. “Jeg indhenter dig lige om lidt”, siger kattemanden til vores hovedperson, dræbermaskinen John Wick. “Nej, du gør ej”, lyder svaret, hvilket viser sig at være helt rigtigt.

“John Wick 3: Parabellum” er en film for hundeelskere. Wick holder så meget af sin vovse og af sin personlige stolthed, at han har lige før filmens start har slået en mand ihjel på det forkerte sted – på Hotel Continental i New York, der hører under et verdensomspændende forbrydersyndikats beskyttelse, så der må der ikke skydes og så videre .

Syndikatet, The High Table, har tidligere været lejemorder Wicks arbejdsgiver. Men nu er han havnet i unåde med en pris på 14-15 millioner dollars på sit i forvejen blodige hoved.

Gode råd er dyre for Wick. Alle mand og lejemordere kommer nemlig på dæk ved nyheden om mega-dusøren for at tage livet af vores dødbringende helt.

Rider ud på stenbroen

“John Wick 3: Parabellum” begynder i New York med en hæsblæsende og virtuos actionsekvens, hvor Wick – spillet af Keanu Reeves – kæmper med knive og økser og pistoler og sågar også hestespark, før han som en anden McCloud rider ud i stenbroen og bruger hestekræfterne mod diverse motorcykel-skurke. Det er meget underholdende, hvis man ellers er til den slags.

Og den slags er blodigt for nu at sige det mildt. Dødstallet er rambosk i “John Wick 3: Parabellum”.

Folk bliver slået ihjel på stribe og som fluer – uden forhistorie eller andre besværligheder. Vi ved bare, at de er på det forkerte hold, som stiller op mod FC Wick.

Underskønne Berry

Vi når til Casablanca, hvor Halle Berry er en modvillig ven til Wick, der kan gøre krav på en tjeneste fra den underskønne forbryderdronning.

Hun har også hunde, to af dem faktisk. Og da en af dem er i fare, går hun også amok. “Han skød min hund”, forklarer hun, før en 50-100 nye skurke skal miste livet og deres ældere dele, for de hunde har åbenbart testikler som livret og er meget sultne. Lad mig sige, at de skal have vaske deres munde med sæbe, før jeg går tur med dem.

Wick selv tvinges i bogstavelig forstand til at give fingeren til The High Table. Men så er fortidens synder heller ikke hans bord længere.

Løber tør for ammo

Det er igen Chad Stahelski, som har instrueret det tredje kapitel i den kulørte, men stærkt effektive John Wick-saga. Stahelski går til makronerne i, hvad der kaldes en neo-noir action thriller.

Man kan kalde “John Wick 3: Parabellum” mange ting, fintfølende er den ikke. Dyb er den heller ikke. Derfor er vi med en spilletid på to timer og 10 minutter lige på kanten af, hvad al balladen kan holde kørende af interesse.

Et afsluttende opgør inde på Hotel Continental, der ikke længere er fredhelligt for The High Table, tager al for lang tid, og filmen løber ligesom Wick tør for ammunition igen og igen, men holder sig som hovedpersonen trods alt i live.

Og for inkarnerede fans er længden måske ikke noget problem.

Helsingør bag kameraet

Den gamle Helsingør-dreng Dan Laustsen har filmet smukt. Øjnene har det fint undervejs, og det hæver “John Wick 3: Parabellum” op til fire gode stjerner.

Det skal dog igen understreges, at selv om den aldrende Reeves efterhånden humper hjul- og stivbenet omkring som Harrison Ford på hans gamle dage, så er “John Wick 3: Parabellum” ikke “Indiana Jones”-hyggelig. Filmen er nemlig meget vital og dødoverbevisende i sin jagt på den næste fede måde at slå ihjel mennesker ihjel på, mens ingen af hundene lider overlast.

Og skal vi lige forklare titlen? Den er hentet fra latin. Si vis pacem, para bellum, som den romerske militærforfatter Flavius Vegetius Renatus angiveligt har sagt. Hvis du vil have fred, så forbered krig!

John Wick 3: Parabellum

★★★★✩✩

Instrueret af Chad Stahelski

Medvirkende er blandt andre Keanu Reeves, Halle Berry, Ian McShane, Common, Anjelica Huston og Laurence Fishburne.

Fotograferet af Dan Laustsen, opvokset i Helsingør. Laustsen har tidligere filmet film som

“The Shape of Water”, som han endda blev Oscar-nomineret for.

“Crimson Peak”

“Sover Dolly på ryggen?”

“Headhunter”

“Fri os fra det onde”

“Kærlighed på film”

“The League of Extraordinary Gentlemen”

“Jeg Er Dina”

“Nattevagten”

“Drengene fra Skt Petri”

“Isfugle”

“Otto er et næsehorn”

“Gummi-Tarzan”

Næste film fra Laustsens kamera er en ny Guillermo del Toro-film, “Nightmare Alley”:

Artiklen sidst ændret: 15. juni 2019 17:59

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Helsingør Svømmehal, 1752881, kunde 655501, 25.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x
Frøsø april 19/20 , 15-20.000 win win 1752468
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360
Restaurant Helsingør Golf, maj 19/20, 10-15000 win 1752529
Smoke n Steam  1751732, 15-20.000 win  maj 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu