EU-valgplakaterne skal vi se på også efter valget den 26. maj.

Af Jesper Munch Nielsen

Forlænget frist: EU-valgplakater får lov nu til at blive hængende

Nsnet.dk – læs online

Nu skal lygtepælene først være tomme otte dage efter valget til folketinget den 5. juni.

VALG: Hører man til den del af befolkningen, der allerede på forhånd er træt af valg og især valgplakater, så bliver den kommende tid hård. Helsingør Kommune følger nemlig i kølvandet på Vejdirektoratet og forlænger fristen for nedtagning af valgplakaterne til EU-valget.

Normalt skal valgplakater være fjernet senest otte dage efter et valg. Der er EU-valg den 26. maj, så efter reglerne skulle plakaterne med Pernille Weiss og mange andre EU-kandidater være taget ned senest den 3. juni. Sådan bliver det bare ikke denne gang.

Som bekendt har statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrevet valg til folketinget, som skal afholdes den 5. juni. Det vil sige, at lygtepælene og så videre for tiden ikke bare skal bære på EU-valgplakater, men også folketingsvalgsplakater, som der jo er mange flere af.

Det er også gået op for Vejdirektoratet, at de to valg ligger tæt på hinanden. Flere kommuner har nemlig spurgt direktoratet om hvad, der nu er op og ned på plakatnedtagningsreglerne i forhold til det dobbelte valg.

På den ene side og…

Meldingen fra Vejdirektoratet er på den ene side, at der ikke bliver dispenseret fra reglerne om, at plakaterne skal tages ned senest otte dage efter et valg.

På den anden – og vigtigere – side melder direktoratet også ud, at de har tænkt sig at vente til otte dage efter folketingsvalget med at interessere sig for nedtagningen af valgplakater på statsvejene.

“Valgplakater opsat til Europa-Parlamentsvalget, som efter loven skal nedtages 8 dage efter den 26. maj – altså senest den 3. juni – ikke vil blive nedtaget af Vejdirektoratet på statens veje før 8 dage efter folketingsvalget den 5. juni”, er beskeden – på baggrund af en vurdering af ressourcer, reaktionstid og retsbevidsthed fra direktoratets side.

Også for kommunen

Den holdning overtager Helsingør Kommune i forhold til lovligt ophængte valgplakater på kommunens vejstrækninger – “i dette særlige tilfælde” er ordlyden fra den mail om sagen, som blandt andet Helsingør Byråd har fået.

Først otte dage efter folketingsvalget vil kommunen begynde at se på, om alle plakater fra de to valg er blevet fjernet. Ellers vil kommunen fjerne plakaterne på de forskellige partiers regning naturligvis.

De mange parti-frivillige kan i modsætning til mennesker, der er plakatfulde af had til valgplakater, glæde sig over situationen. De frivillige slipper nemlig for at hive stigerne frem for at fjerne EU-plakater inden den 3. juni, og nu kan de i stedet altså nøjes med at fjerne både EU-plakater og folketingsplakater på samme tid.

Artiklen sidst ændret: 21. maj 2019 14:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Nybolig april 19/20 10-15.000 win 1753046

Job i Nordsjælland

Kaiser april 19/20 15-000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  175163520.
Tandlægerne Rønnebær april 19/20, 15-20.000 win win 1752485
https://www.kunstnershoppen.dk/
Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 17xxxx
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win. Skift til Wilstrup 20/12, skift 3/4

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu