Badegæster må forberede sig på nøgenhed, når de besøger strandene, viser en sag her fra Espergærde Strand. (Foto: Lars Johannessen)

Af Niels Berg

Nøgen solbader blev meldt til politiet

Helsingør Handel 1741472 27/7-30/8

ESPERGÆRDE: Gæster på de offentlige badestrande må forberede sig på nøgenhed blandt de øvrige strandgæster.

Det er konklusionen på en sag fra Espergærde Strand, hvor badegæster følte sig så intimideret af en nøgen mand, at de anmeldte ham til politiet. Det skete ved 19-tiden mandag aften, fortæller Nordsjællands politi.

Anmelderne fortalte, at manden lå på et håndklæde og trak sine bukser ned, hvorved han blottede sine kønsdele samtidig med, at han kiggede på nogle unge mennesker i nærheden.

Der var dog ingen meldinger om, at manden havde foretaget seksuelle handlinger eller gestikuleringer.

Ingen sigtelser

En patrulje blev sendt til stedet og traf den svenske mand, der også skulle have nøgensolbadet på stranden dagen før.

Han var selv ved at bryde op, da politiet kom, og efter at have sikret hans identitet og baggrund lod betjentene ham forlade stranden uden sigtelser.

Andre regler på stranden

Politiet oplyser, at der i modsætning til de øvrige dele af det offentlige rum råder et vist frisind på strandene, som strandgæster må tolerere.

Nøgenbadning og nøgensolbadning er tilladt for begge køn, så længe personerne ikke udviser en adfærd, der kan til at krænke andre menneskers blufærdighed.

berg

Artiklen sidst ændret: 21. maj 2019 14:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Snevig april 19/20 15-20000 win win 1751730, skift 8/8

Job i Nordsjælland

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365
LaFranceshop 501042, 1751629, 10-15.000 win maj 19/20
HF Byg HF Materiel 353825, 1753684 15-20.000 win  maj 19/20
Kim Stege VVS 501235, 1753333, Winwin aftale 1 aug19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu