Af Pernille Hermann

Lykken lå og ventede i huset i Helsingør

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x

75-årige Erik Hagedorn er tilflytteren, der vil være venner med alle og selv tager initiativet.

TIL LYKKE: Erik Hagedorn er en af de mange seniorer, der har fået øje på Helsingør, når villaen skulle skiftes ud med noget mindre. Og som hurtigt er gledet ind i lokalsamfundets mange mødesteder og netværk, fordi de stadig har masser af overskud at give af.

Hele livet har Erik Hagedorn boet og arbejdet som murermester på Ordrup Jagtvej, indtil han for tolv år siden solgte firmaet og for to år siden flyttede til Helsingør.

Nu er han allerede blevet en institution i sit nabolag på Strandvejen, og det går heller ikke stille af, at han i morgen fylder 75.

På kaffestuga

Lige nu er mødet med Mary fra Hjørring dog det, der fylder mest i han hoved. De mødtes til fællesspisning i Toldkammeret, og nu er de forlovet – på betingelse af, at de ikke skal bo sammen.

– Hun har den sødeste jyste dialekt, og vi snakkede godt sammen. Så jeg inviterede hende og hendes veninde på Flickarna Lundgrens Kaffestuga i Arild ved Kullen, og så gav hun vel en kop kaffe en anden dag. Jeg er ikke den, der tager et nej for et nej, og nu sagde hun søreme ja, siger han.

Fars firma voksede

Erik Hagedorn er venligheden selv og taler med alle. Det har han levet af i alle årene som murermester, for det gav mange opgaver. Det gjorde ondt, da han fik solgt sin virksomhed til en, der ikke forstod sig på at tale med kunderne, så det endte med konkurs.

Som 30-årig mistede Erik Hagedorn sin far og overtog hans firma – foruden ansvaret for lillebroderen Svend Aage, der var en efternøler på 11 år. Han er i dag tømrer- og snedkermester i Gentofte.

Firmaet havde dengang kun to mand ansat, men det blev efterhånden til 15 og helt op imod tyve, for “jeg har altid været god til at rage til mig med arbejde,” forklarer han.

– Jeg kender alle husene i Gentofte Kommune, hvor jeg også har været vurderingsmand og medlem af menighedsrådet i Skovshoved Kirke. Jeg havde mange opgaver på rådhuset og de kommunale instituioner foruden kirkerne og også mange private reparatoner og ombygninger. Det var mit speciale.

Erik Hagedorns familie går tilbage til lægen H. C. Hagedorn, der i 1923 var med til at introducere insulinbehandling af diabetes, og hans onkel var maleren Thorvald Hagedorn-Olsen, far til Bodil Eje og morfar til Thomas Eje.

Det fortæller han, fordi sofabordet med sundudsigt og et tilsvarende billede på væggen er emaljearbejder fra Bodil Ejes hånd, og der hænger et af onkels malerier på væggen.

Andre malerier forestiller de gamle huse, han gennem årene har opkøbt og renoveret rundt omkring i Danmark og Sverige. Noget helt andet end hans fund på Strandvejen, som var lige til at flytte ind i.

En god beslutning

– Historien er, at for tredive år siden fandt min første kone en anden, og så giftede jeg mig med hendes søster. Hun blev syg og sad i kørestol de sidste år døde i 2016, og så sprang jeg til at købe huset her, som min kone ikke ville være med til. Det havde stået tomt i over et år, og jeg var kommet en del heroppe hos mine to svogre, fortæller Erik Hagedorn og fortsætter:

– At flytte herop har jeg ikke fortrudt et sekund. Folk er så søde og nemme at komme ind på. Jeg fik strandgrunden med en klausul om, at Gunvor og Morten heromme bagved må være der hver anden dag, og det er overhovedet ikke noget problem. Vi er alligevel sammen hele tiden på kryds og tværs, alle vi der bor lige her. Og Mogens fik mig hurtigt med i Rokilubben. Uha, jeg tror vi bliver 90 til fødselsdagen!

Blomster til naboerne

Nogle steder kan man være så heldig, at naboerne kommer med blomster og byder på kaffe, når man flytter ind. Her var det omvendt.

– Jeg købte to potter blomster og bankede på, og så bøde de jo på te. Jeg går jo også og hjælper folk, når jeg har tid til overs – lige nu er jeg ved at bygge nyt hus på strandgrunden. Det tog 36 uger at få tegningerne igennem hos Kystdirektoratet, men nu er jeg endelig i gang.

Sælerne i Gilleleje

Det med at give en hjælpende hånd har altid været en livsstil, siger Erik Hagedorn.

– Det første år inviterede jeg en gammel mand hjem til jul, fordi hans datter boede i Amerika, og jeg har hjulpet genboen med at flytte, fordi jeg har en stor trailer.

Den trailer var også i brug, da Erik Hagedorn lavede sit helt eget mysterium på Torvet i Gilleleje, hvor han havde sommerhus. To bronzedelfiner i springvandet foran Hotel Strand var blevet stjålet, men en morgen lå der pludelig en grå sæl i bassinet. Ingen vidste, hvor den kom fra.

– Men en dag opdagede ejeren, at jeg havde en sæl magen til i min have, så da jeg flyttede, kom den også hen i springvandet – tænk, at de er der endnu. De er lavet af flamingo og beklædt med cement.

Artiklen sidst ændret: 5. juni 2019 10:23

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627

Job i Nordsjælland

Scan Rejser  374263, 1751636,  win 1, aug 19/20
AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379, skift maj, juni, aug
https://www.kunstnershoppen.dk/
LaFranceshop 501042, 1751629, 10-15.000 win maj 19/20
Divino 372881 1756411 15-20.000 win juni 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu