Af Tine Zedeler

Valgflæsk og exit polls på Café Kaffeblomst

Apperupvej e-mægler 397432 – logo side artikel 40.000 win, Skift til Wilstrup 20/12. Skift 22/3

-Det er en fantastisk dag at være på arbejde i, fortæller Magnus Thorbøll, som dagen igennem sammen med sine kollegaer har haft travlt med at servere for de gæster, der har lagt vejen forbi Café Kaffeblomst i Espergærde Centret.

ESPERGÆRDE: Selv i 28 graders varme er stegt flæsk og persillesovs et sikkert hit. Det kan de ansatte på cafeen i Espergærde Centret tale med om.

-Vi startede klokken 13 med at servere de første tallerkener med stegt flæsk og persillesovs. Der har været en hel del, og vi har også flere bestillinger her til aften. fortæller Magnus Thorbøll, som arbejder som tjener på Café Kaffeblomst.

Han fortæller, at stemningen har været positiv lige siden han mødte ind. Og snakken handler både om det gode vejr og valget, som gæsterne kan følge med i på den store tvskærm, der hænger på væggen lige når man kommer ind.

– Det er en fantastisk dag at være på arbejde i. Alle er glade og man godt mærke, at der er en særlig stemning, fordi det er valgaften, fortæller han.

Det varme køkken

For kollegaen Dicte Andersen, som står i køkkenet, har det været en ekstra varm dag at svinge gryder og pander i køkkenet, hvorfra der også er blevet smurt en del stykker smørrebrød med videre.

-Jeg har ligget vandret, siden jeg mødte ind. Man kan roligt sige, at det er det varme køkken i dag, fortæller Dicte Andersen.

Hun bor i Tåstrup og var én af dem, der stemte i morges klokken 8, lige da valgstedet åbnede, inden hun tog afsted på arbejde.

Familietræf

Familie Buchwald Holm fra Espergærde var nogle af de gæster, der også kiggede forbi på valgaftenen.

-Det er en god lejlighed til at samle familien, fortæller Tommy Buchwald Holm, som har selskab af sin kone Annette og parrets voksne datter, søn og svigerinde.

Menuen står på stegt flæsk og persille.

-Det hører sig til. Jeg skrev for noget tid siden på cafeens facebookside, at vi godt kunne tænke os valgflæsk. Først fik jeg at vide, at der var lukket. Efter nogle dage kom der en besked om, at de havde fået mange henvendelser, og derfor havde besluttet sig for at holde åbent. Det er vi glade for, fortæller Annette Buchwald Holm.

Hjem og se valg

Andreas Drachmann Rasmussen var sammen med sin kæreste Astrid Steen Mortensen nogle af de gæster, der kiggede forbi for at tage maden med hjem.

-Vi skal hjem og se valg, og vil gerne slippe for selv at lave maden. Jeg går meget op i politik, og er især optaget af uddannelses- og klimapolitikken, fortæller Andreas Drachmann Rasmussen.

Klimaet er vigtigst

Ægteparret Jette og Jim Bochers som bor i Espergærde og er gift på 57 år plejer normalt ikke at have valgflæsk på menuen, når der skal sættes et kryds. I aften var undtagelsen.

-Vi fandt ud af, at alt var lukket, da vi skulle handle og så at der var åbent her , fortæller Jette Borchers.

-Vi skal hjem og se valg til den bitre ende. For mig handler valget mest om klimaet. Det er vigtigt at passe på, siger Jim Borchers.

-Klimaet er rigtig vigtigt. Men det er børnene og de ældre også, tilføjer Jette Bochers.

For Magnus Thorbøll og kollegaerne på Café Kaffeblomst slutter arbejdstiden klokken 21. Men han regner med at blive hængende lidt længere.

-Jeg regner med at blive og følge valgdækningen resten af aftenen, fortæller Magnus Thorbøll.

Artiklen sidst ændret: 5. juni 2019 21:11

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Fliserensning.dk april 19/20 15-20.000 win 1753334, udskift 3/5

Job i Nordsjælland

Bybornemann april 19/20 10-15.000 1751645 win win
Trykkeriloftet/Kasper Adrian 500319, 1753689, 15-20.000 win maj 19/20
Tibberup Høkeren maj 19/20 10-15.000 win  1752369
Tandlægerne Rønnebær april 19/20, 15-20.000 win win 1752485
Tikøb bager  april19/20 10-15.000 win win 1751624

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu