Det var her ved Højvangen 13, at røveriet fandt sted i 2017. (Foto: Lars Johannessen)

Af Victor Kuhlman

Kvinde flygtede fra røvere og brækkede ryggen

Apperupvej e-mægler 397432 – logo side artikel 40.000 win, Skift til Wilstrup 20/12. Skift 22/3

HELSINGØR: Røveri, tyveri, hærværk og indbrud.

Listen med lovovertrædelser var lang for tre mænd med ikke-vestlig baggrund på henholdsvis 25 år, 19 år og 18 år fra Espergærde.

Sagen startede torsdag i den største sal ved Retten i Helsingør, hvor kun to af de tre tiltalte var mødt op.

Den 18-årige mand havde glemt retsmødet og var i stedet taget på arbejde, men forsikrede sin forsvarsadvokat om, at han ville skynde sig.

Generelt var hele retsmødet plaget af dårlig hukommelse.

De tre mænd stod samlet tiltalt for 35 forhold, der indbefatter alt fra tyveri af nummerplader og hærværk på Espergærde Bibliotek til forskellige indbrud i Espergærde og Helsingør og et voldsomt knivrøveri.

Det mest alvorlige forhold var ikke så overraskende røveriet, der havde fundet sted om aftenen den 25. marts 2017.

Her havde to mænd truet ejeren af en thaimassageklinik på Højvangen i Espergærde med knive til at udlevere fire telefoner, en pung og omkring 1300 kroner samt 80 euro.

Skyldte penge væk

Den 25-årige erkendte, at han havde deltaget i røveriet, og at det var ham, der havde skaffet knivene fra sit eget hjem.

Dog havde han problemer med at huske, hvad der var foregået og kunne derfor heller ikke fortælle, hvem han havde begået røveriet med.

Den 25-årige har en behandlingsdom og er ifølge sin forsvarsadvokat ikke egnet til en almindelig straf.

Røveren havde tidligere forklaret politiet, at han skyldte nogle meget hardcore kriminelle penge, da han havde overtaget gælden fra en person, som han tidligere havde sagt god for.

Derfor skulle han skaffe 20.000 kroner så hurtigt som muligt.

Where is the money

Før røveriet havde han taget to lange køkkenknive fra sit hjem med sig.

Der var to ansatte til stede under røveriet, der blev truet med sætningen: “Where is the money”.

En kvinde, der opholdt sig i et rum ved siden af, blev så bange, at hun sprang ud af vinduet med adskillige meter til jorden.

Det resulterede i en brækket ryg, men det vides endnu ikke, i hvilket omfang kvinden kan få erstatning for ulykken.

Røveri og meget andet

Den 19-årige mand stod sammen med den 25-årige tiltalt for røveriet, men nægtede sig skyldig.

Det gjorde han på trods af, at hans DNA blev fundet på en af knivene fra røveriet, som politiet efterfølgende havde fundet i en glascontainer med hjælp fra den 25-årige.

De to mænd kender hinanden, da de bor i samme område.

De havde sågar også sms’et om at mødes kort tid før røveriet.

Den 19-årige var derudover tiltalt for 10 andre indbrud og to indbrudsforsøg begået i 2017 og 2018.

Her var der blevet stjålet smykker, kontanter, telefoner og meget andet til en samlet værdi af flere hundrede tusinde kroner.

Han nægtede sig skyldig i seks ud af 10 indbrud og i begge indbrudsforsøg, men erkendte dog fire indbrud med det forbehold, at han ikke var enig i prissætningen af diverse tyvekoster.

Derudover stod han tiltalt for ved to tilfælde at have deltaget i hærværk, hvilket han også erkendte.

Ved første episode var han del af en gruppe, der sprøjtede med graffiti på en væg ved Søndermarken i Espergærde.

Det var dog ikke var ham, der førte dåsen.

Derudover havde han sammen med tre andre tømt indholdet af fire skumslukkere på Espergærde Bibliotek den 3. november 2017, der havde beskadiget både bøger og computere.

For sent til retsmødet

Den sidste tiltate, der kom meget for sent til retsmødet, var en 18-årig mand.

Han skulle angiveligt have deltaget i et tyveri i 2017 sammen med den 19-årige, hvor de blandt andet havde stjålet en lille boks, der indeholdt over 8000 kroner i kontanter.

Dog kunne de ikke åbne boksen, hvorfor de tog ind i Helsingør Bycenters parkeringskælder og kastede boksen ned fra øverste etage.

Det gav skader på et gelænder, men det vides endnu ikke, hvordan de to mænd stiller sig til tiltalen, da den 18-årige mødte meget sent op til retsmødet.

Den 19-årige erkendte at have medvirket til indbruddet.

Udover at have deltaget i røveriet var den 25-årige mand også tiltalt for ved flere lejligheder at have stjålet nummerplader fra biler og benzin fra tankstationer.

Han kunne dog ikke huske en eneste af episoderne.

Sagen fortsætter de næste fire arbejdsdage og forventes at være færdig i næste uge.

Artiklen sidst ændret: 7. juni 2019 12:06

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Bybornemann april 19/20 10-15.000 1751645 win win

Job i Nordsjælland

Din særlige pleje 396263, 1754223, 15-20.000 win maj 19/20
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
LaFranceshop 501042, 1751629, 10-15.000 win maj 19/20
Advodan april 19/20 15-20.000  win 2 banner 1753420
Snevig april 19/20 15-20000 win win 1751730

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu