Af Claus Kjærsgaard

Lokale stemmer: Ægte rødt på Gurrevej og Venstre-blåt i Tikøb

Nordkysten Dyrehospital – artikelbanner

Et nærmere kig på valgresultaterne afslører, at Helsingør kommune er opdelt i mange politiske farver.

HELSINGØR: Folketingsvalget er slut, og i Helsingør kommune gik det i store træk som i resten af landet. De røde partier vandt.

Helt så enkelt er det dog ikke, hvis man ser nærmere på de lokale valgsteder. Borgerne i kommunen stemte 11 forskellige steder, og der var faktisk stor forskel på, hvad man stemte hvor.

Således står det klart, at de rødeste partier, SF og Enhedslisten har størst opbakning blandt de borgere, der stemte i Helsingør Hallen. For Venste var populariteten størst i Tikøb, hvor mere end hvert fjerde kryds blev sat ud for liste V.

Det blev kun overgået af Socialdemokraterne, der på valgstedet Skolen ved Gurrevej fik mere end hver tredje stemme. Samme sted var i øvrigt det valgsted, hvor færrest satte deres stemme ud for radikale, konservative, Liberal Alliance, Venstre og Alternativet.

Til gengæld viste Espergærde Bibliotek sig at være et rigtig godt valgsted for konservative og radikale. Begge partier fik generelt et flot valg, men det var mest markant i Espergærde. Det var også her, at Liberal Alliance scorede sin enlige succes med fem procent af stemmerne. Omvendt var Espergærde Bibliotek det sted, hvor Socialdemokraterne, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti fik færrest stemmer. Nye Borgerlige kunne til gengæld notere sig den største tilslutning i Tikøb.

Dansk Folkeparti havde generelt et skuffende valg, men klarede sig bedst i Kvistgård. Det var også her Kristendemokraterne som det eneste sted fik flere end to procent af stemmerne.

Det fik Klaus Riskær Pedersen-partiet ingen steder. Listen havde dog et næsten godkendt resultat i Hornbæk, hvor man var tæt på spærregrænsen. Hornbæk var til gengæld det valgsted, hvor opbakningen til Kristendemokraterne var lavest.

Stram Kurs fik heller ikke i Helsingør stemmer nok, men fik dog flere stemmer end spærregrænsen i Kvistgård, Nygård og på Vapnagård.

Her kan du se, hvor partierne klarede sig bedst og dårligst.

A

Socialdemokraterne fik 35,2 procent af stemmerne på Gurrevej, men kun 16,6 procent af stemmerne på Espergærde Bibliotek.

B

Radikale fik 16 procent af stemmerne på Espergærde Bibliotek. På Skolen ved Gurrevej blev det til 7,8 procent.

C

Konservative fik 15,8 procent af stemmerne på Espergærde Bibliotek. På skolen ved Gurrevej fik partiet 6,6 procent.

D

Nye Borgerlige fik flest stemmer i Tikøb, 5,7 procent. Færrest på Espergærde Bibliotek med 2,2 procent.

E

Klaus Riskær Pedersen fik 1,8 procent i Hornbæk, men måtte nøjes med 0,6 procent på Mørdrupskolen.

F

I Helsingør Hallen fik SF 8,6 procent. I Tikøb fik partiet 4,5 procent.

I

På Espergærde Bibliotek stemte 5,0 procent. På Skolen ved Gurrevej fik liste I 1,7 procent.

K

I Kvistgård fik Kristendemokraterne 2,4 procent af stemmerne. I Hornbæk fik partiet 0,4 procent.

O

Dansk Folkeparti fik sit bedste resultat i Kvistgård med 11,2 procent. I Espergærde fik liste O 4,5 procent.

P

Stram Kurs fik 2,7 procent af stemmer i såvel Kvistgård som Nygård. I Snekkersten Hallen fik partiet kun 0,9 procent.

V

25,7 procent stemte på Venstre i Tikøb. På Skolen ved Gurrevej var det kun 11,1 procent.

Ø

I Helsingør Hallen fik liste Ø 10,5. I Tikøb fik Enhedslisten kun 4,5 procent.

Å

Alternativet fik 4,1 procent af stemmerne i Helsingør Hallen, men kun 2,3 procent på Skolen ved Gurrevej.

Artiklen sidst ændret: 7. juni 2019 12:01

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Cafe Hammermøllen 383039, 1728365, 15-20.000 win win juni 19/20

Job i Nordsjælland

Multiflyt maj 19/20, 15-20.000 win win 17xxxx
Malerfirmaet Nordkysten april 19/20 15-20.000 win win 1752452
Kaiser april 19/20 15-000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  175163520.
Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517, ferie 31+32
Scan Rejser  374263, 1751636,  win 1, aug 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu