Af Jesper Munch Nielsen

Forslag: Kommunens ansatte må ikke ryge i arbejdstiden fra nytår

3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128

Der tegner sig et politisk flertal for at forbyde rygning for Helsingør Kommunes 4.500 medarbejdere, når de er på arbejde.

HELSINGØR: Når den sidste nytårsraket er landet, vil den sidste cigaret røget i arbejdstiden af en kommunal medarbejder i Helsingør også være skoddet. Kommunens direktion foreslår nemlig nu med opbakning fra den kommunale medarbejder-organisation, at arbejdstiden bliver røgfri fra 1. januar 2020.

Næsten en tredjedel af de 98 danske kommuner har allerede indført røgfri arbejdstid for de ansatte.

Andre kommuner er tilsyneladende på vej til at gøre det samme – og Helsingør er altså en af dem, hvis der på et møde i Helsingør Byråds økonomi-udvalg i næste uge er politisk flertal for det.

Hver femte ryger

Og flertal ser der at være, kan Helsingør Dagblad fortælle i dag. Lederne af byrådets to største partier går ind for forslaget.

– Det er koncernledelsen, der kommer med et forslag, som medarbejderudvalget har tilsluttet sig. Jeg tror, at tiden efterhånden er moden til, at vi imødekommer den ansøgning om at indføre røgfri arbejdstid, konstaterer den konservative Benedikte Kiær.

Den socialdemokratiske Henrik Møller er enig i, at trenden bevæger sig henimod en røgfri arbejdstid. Og i, at det er en god idé.

– For mig at se er det en naturlig udvikling. Det går selvfølgelig ud over rygerne. Men røgfri arbejdstid er altså vilkårene på mange arbejdspladser, ikke kun i Helsingør Kommune på et tidspunkt. Jeg tror, at en del rygere måske vil have svært ved at acceptere den regel, mange andre vil have det lettere, siger Henrik Møller.,

Der er cirka 4.500 ansatte i Helsingør. Kommunen vurderer selv, at måske hver femte af dem ryger dagligt – altså 900 ansatte.

Også e-cigaretter

Hvis Helsingør Byråd godkender den røgfri arbejdstid, vil der fra nytår blive tilføjet i Helsingør Kommunes personalehåndbold følgende:

“Helsingør Kommunes arbejdspladser er røgfri pr. 1. januar 2020. Det betyder, at vi ikke ryger i arbejdstiden, hverken på kommunens arealer, i kommunens bygninger, køretøjer eller ved at flekse ud”.

Forbuddet gælder også e-cigaretter. Og formålet angives som at ville sikre et sundere arbejdsmiljø for alle ansatte i Helsingør Kommune.

Den personlige frihed

– Kommunens ansatte kommer i kontakt med rigtigt mange borgere. Og hvis man ryger, kan man ikke undgå at lugte af røg. Det kan være generende for andre. Desuden kan man i dag bruge nikotintyggegummi og andre ting for at dulme afhængigheden, siger Benedikte Kiær.

Men er det ikke et indgreb i den personlige frihed ligefrem at sige, at man slet ikke må ryge i arbejdstiden?

– Jo, men det er jo også et indgreb i den personlige frihed, at man ikke må drikke en øl i arbejdstiden eller ikke må gå på arbejde uden tøj på og så videre. Der er allerede i dag en masse begrænsninger, svarer Benedikte Kiær.

Henrik Møller peger på, at det altid er svært at sætte den slags grænser. Samtidig pointerer han, at der er stærk evidens for, hvordan rygning ødelægger helbreddet.

Dybt godnat

Ib Kirkegaard fra Dansk Folkeparti stemmer nej, når forslaget kommer på økonomiudvalgets bord.

– Det er da det mest tåbelige forslag, jeg har hørt i år. Og der har ellers været mange af dem. Det er dybt godnat. Så længe man er hensynsfuld, er det da en personlig sag, om man vil ryge eller ej. Lige om lidt må de overvægtige ikke drikke cola i arbejdstiden. Har vi virkelig ikke andet at lave? Det må for himlens skyld stoppe et sted. Kommunen skal ikke blande sig her, siger Ib Kirkegaard.

Røgfri arbejdstid er allerede indført i kommunens Center for Sundhed og Omsorg og på nogle af kommunens skoler. Nogle steder skal medarbejdere stemple ud i rygepauser.

Artiklen sidst ændret: 13. juni 2019 15:11

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
HF Byg HF Materiel 353825, 1753684 15-20.000 win  maj 19/20

Job i Nordsjælland

3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Autoflex Autopartner 383167, 1754257 15-20.000 win, maj 19/20
Fliserensning.dk april 19/20 15-20.000 win 1753334, skift 3/5
Advodan april 19/20 15-20.000  win 2 banner 1753420
Fliserensning.dk april 19/20 15-20.000 win 1753334, udskift 3/5

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu