Forsea hædres med international pris
HELSINGØR: Rederiet ForSea får fredag overrakt en af verdens mest eftertragtede priser i marineindustrien for sine el-drevne HH-færger.
Electric & Hybrid Marine Awards tildeles af en international jury af fremtrædende journalister, akademikere og andre eksperter inden for det maritime område, Prisen overrækkes i Amsterdam under Electric & Hybrid Marine World Expo 2019.
ForSea vinder hovedprisen i kategorien ”Electric & Hybrid Propulsion System of the Year”. Juryens opgave var at udvælge det mest fremtrædende el- og hybriddrevne system, der er blevet implementeret inden for det seneste år – og
som har bidraget til en renere og mere effektiv færgedrift.
Artiklen sidst ændret: 28. juni 2019 10:05
Den gode tone
- Respekter fællesskabet
- Overskrid ikke grænsen
- Vær med og hav det sjovt