Af Claus Kjærsgaard

50 år senere: Genoplev månelandingen

Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517

Danmarks Tekniske Museum fejrer de første mænd på månen den 20. juli.

HELSINGØR: Klokken var 21.17, dansk tid, da det lille månemodul Eagle landede i Det Stille Hav på månen. Det var den 20 juli 1969 og i modulet, der kom fra rumraketten Apollo 11, sad astronauterne Neil Armstrong og Buzz Aldrin, der dermed blev de to første mennesker, der ankom til månen.

Lørdag den 20. juli markerer museet, at det i år er 50 år siden, at de første mennesker landede på månen. Det gøres med en dag fyldt med aktiviteter for både store og små.

Dansk Selskab for Rumfartsforskning og NOVA – Nordsjællands Astronomiforening vil være til stede på dagen og stiller op med blandt andet astronautmad og stjernekikkerter.

I sommerferiens aktivitetsværksted vil der være mulighed for at bygge sin egen raket, lave kreative månemalerier eller udforske solsystemet og universet digitalt. Udover værkstedets aktiviteter vil der denne dag være særlig mulighed for blandt andet at smage på frysetørret mad og lære om astronauternes liv i rummet.

Prøv selv at lande

Man kan også opleve det store månetæppe, hvor man selv kan prøve at lande sin raket der hvor astronauterne Neil Armstrong og Buzz Aldrin landede for 50 år siden.

I stjernekikkerterne kan man spejde efter detaljerne i museets store haller, eller læn sig tilbage i biografen og gense billeder fra månelandingen.

Fejringen af månelandingen finder sted mellem klokken 10.30 og 15.00, inden for den normale åbningstid mellem 10 og 17.

Entré er gratis for børn under 18 år, 90 kr. for voksne og 80 kr. for pensionister og studerende.

For en udvalgt skare af 49- og 50-årige vil besøget dog være gratis. Der er nemlig gratis adgang den 20. juli for dem, der er født i 1969.

Et lille skridt

Godt seks timer efter landingen blev først Armstrong og kort efter Aldrin også de første to mennesker til at sætte fod på månens overflade.

Armstrong satte det første skridt med ordene:

– Et lille skridt for en mand, et kæmpeskridt for menneskeheden.

De to astronauter blev på månens overflade i lidt over to timer og samlede 21.5 kilo månesten op, som kom med hjem til nærmere analyse på Jorden.

Månelandingen blev sendt i TV og set verden over, noget, der på det tidspunkt var helt usædvanligt.

Månelandingen blev på flere måder både historisk og teknogisk det kæmpeskridt som Neil Armstrong talte om. Noget, der måske mere tydeligt end meget andet, kan aflæses af at meget af det historiske materiale skal ses i sort-hvidt.

I dag har 24 astronauter været i omløb omkring månen, og i alt 12 har gået på overfladen.

Artiklen sidst ændret: 9. juli 2019 16:25

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Petersen ure-smykker, 373613, 1752899 10-15.000 win maj 19/20

Job i Nordsjælland

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Cafe Hammermøllen 383039, 1728365, 15-20.000 win win juni 19/20
Berner Pedersen, maj 19/20,  15-20.000  win ordre 1752756, skift juni
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x
Nybolig april 19/20 10-15.000 win 1753046

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu