Torsdag til søndag er der DM i langbane i Svømmehallen i Helsingør. Foto: Torben Sørensen

Af Victor Kuhlman

DM i Helsingør: 17 lokale svømmere håber på medaljer

Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634

For anden gang er Helsingør Svømmeklub vært for de danske mesterskaber på langbane, der finder sted torsdag til lørdag.

SVØMNING: Ikke mindre end 465 svømmere fra 59 klubber fra ind- og udland deltager, når de forskellige DM-titler skal fordeles over de fire kommende konkurrencedage i Helsingør.

17 af svømmerne kommer fra Helsingør Svømmeklub, hvoraf flere er med til DM for første gang.

– I en sommersport som svømning, hvor sæsonen både nationalt og internationalt følges ad frem mod en hovedbegivenhed i enten juli eller august, synes jeg altid, det er interessant at se, hvordan den samlede indsats gennem hele sæsonen kan udmønte sig i ny sportslig udvikling.

– Det gælder både for de enkelte svømmere, der har investeret oceaner af tid i deres sport, og for de indsatser samt prioriteringer, som klubberne har foretaget i deres træningsmiljø, siger Dansk Svømmeunions sportschef, Lars Green Bach.

Fokus på sammenhold

Der svømmes hver dag tre afsnit – indledende afsnit, mellemafsnit og finaleafsnit. De indledende afsnit begynder klokken 09.30, mellemafsnittene begynder klokken 12.00, og finaleafsnittene løber af stablen klokken 17.30.

Dette års medarrangør af DM på langbane er Helsingør Svømmeklub, som i oktober 2017 indgik en partnerskabsaftale med Helsingør Kommune og Dansk Svømmeunion med henblik på, at fremme vilkårene for international high performance og den dertil hørende talentudvikling i dansk svømmesport.

Partnerskabsaftalen mellem Helsingør Kommune, Dansk Svømmeunion samt Helsingør Kommune er en klar forlængelse af den elitesportssatsning, der generelt er i kommunen, som også har indgået et elitekommunesamarbejde med Team Danmark.

– Ved dette års Danmarksmesterskab vil vi sætte fokus på konkurrencesvømmerne. Fokus på det sammenhold, sporten bidrager med, og den positive stemning, som er så vigtig for at skabe et godt træningsmiljø for talentudvikling og for at fastholde talenter i svømmeverden, siger klubbens formand, Lars Heeno Rasmussen.

Det gøres ved at give ordet til svømmerne og ved at have fokus på at skabe de bedst mulige stævneforhold for svømmerne i Helsingørs flotte svømmehal, forklarer han.

Mangler VM-svømmerne

Med lidt mere end 10 dage til VM er det tid til at få de sidste detaljer pudset af og strategierne finjusteret.

Derfor er VM-svømmerne i disse dage på forberedende træningslejr i Nagano City i Japan, hvorfor de ikke stiller til start ved dette års Danmarksmesterskaber på langbane.

– Svømmerne har sammen med deres trænere brugt foråret på at opbygge en solid træningsbase og på at udvikle deres færdigheder og kompetencer, derfor ser jeg også frem til to ugers træningslejr, hvor vi i fællesskab skal arbejde for at få helt styr på de sidste detaljer inden VM går i gang den 21. juli, fortæller landstræner Stefan Hansen.

Det er ikke første gang, at de danske svømmere skal på træningsophold i Japan. Tilbage i november 2018 var en mindre del af det danske landshold udtaget til at deltage på en træningslejr i Nagano City, som også vil udgøre rammerne om den OL-forberedende træningslejr næste sommer.

VM-svømmerne er i Japan fra den 7.-18. juli, hvorefter de rejser videre til Gwangju i Sydkorea for at deltage ved VM fra den 21. til den 28. juli.

Tæt på svømmerne

I år tager Helsingør Svømmeklub kommunikationen ind i nye tider, da man på klubbens Instagramprofil vil kunne følge svømmerne i deres optakt til DM samt stævnedagene.

Vil man gerne opleve stævnet gennem svømmernes øjne, så kan Helsingør følges på Instagram: @helsingor_svommeklub, hvor svømmerne i mere uformelle rammer giver indblik i, hvordan det er at være til DM.

Vick

Artiklen sidst ændret: 11. juli 2019 14:31

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Kan man sammenligne det arbejde, frivillige laver på Sundtoldsmarkedet med den indsats frivillige yder til for eksempel Hornbæk Havnefest?

Entreprenørfirmaet TS 381440 april 19/20 10-15.000 win win 1751735

Job i Nordsjælland

Strejf, 220955, 1753384, logo banner
AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379, skift maj, juni, aug, sep
Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627
Tandlægerne Rønnebær april 19/20, 15-20.000 win win  1753053
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu