Af Claus Kjærsgaard

Livsfarlig strøm: Nu bliver advarslen på stranden endnu tydeligere

Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365

Et flag på stranden skal advare de badende mod den understrøm, der allerede har skabt en farlig situation for to badende i Hornbæk.

HORNBÆK: – Folk er kun bange for hestehuller og for understrøm, ikke for revlehuller, konstaterer chefen for Nordsjællands Kystlivredningstjeneste John Mogensen ved siden af et flag, der tydeligt advarer mod netop understrøm.

Flaget er nyt, men det er et gammelt problem, det forsøger at løse. Nemlig at gøre badende opmærksomme på, at der er steder, man ikke bør bade. Især ikke, når der er pålandsvind.

Sådan et sted kan John Mogensen og hans kolleger se fra deres udsigtsplads på Hornbæk Strand. Det er området lige foran havnen, og det er et område, der ikke hører til den strækning, som livredderne holder øje med.

De gul-røde flag sætter nemlig grænsen lige før bækken i Hornbæk. Dels af den simple grund, at livredderne ikke kan se, hvad der foregår nede i bækken og derfor ikke kan holde øje med forholdene der. Og så ikke mindst fordi man faktisk ikke må bade tæt på havnen.

“Livsfare”

Et lille skilt på molen forklarer tydeligt hvorfor:

– Livsfare. Understrøm. Badning langs molen forbudt, slår det fast.

Men det skilt er der mange, der ikke ser eller ikke respekterer, så området er fyldt med legende og badende strandgæster.

– Så jeg bruger to tredjedele af tiden på at holde øje med området, selv om det ligger udenfor det område, hvor vi passer på de badende. For det er der, der er farligst, soger John Mogensen.

Problemet med understrømmen opstår når der er pålandsvind. Denne fredelige fredag er vinden ikke stå stærk og der er fralandsvind.

Men John Mogensen gør opmærksom på, at det blot skal blæse et par sekundmeter mere og være pålandsvind, så opstår faren.

Ved molen til stranden er det et lille tangfyldt område, der er farligt. Her ligger revlehullet, lige ved siden af en revle. Når vinden er forkert, så kan børn og voksne hurtigt blive flyttet et par meter fra den sikre revle til det farlige revlehul.

Mor og datter i knibe

Det var det, der skete, da der i forrige weekend var hedebølge. Her var det en mor og datter, der kom i knibe.

– Det gik meget hurtigt, fortæller John Mogensen. Livredderne fik heldigvis bjerget de to inden det gik galt.

Den situation kan opstå mange gange i sommerens løb, også andre steder end ved havnen i Hornbæk.

Respekt for “understrøm”

Derfor har Nordsjællands Kystlivredningstjeneste lavet et nyt flag, der viser, hvor der er understrøm og revlehuller på stranden.

– Vi har valgt et ord, som almindelige mennesker kender, og som vi ved, de har respekt for, siger John Mogensen og understreger, at flaget er en ekstra service, men at man stadig selv skal være opmærksom.

– Når vi observerer et revlehul og eller en understrøm, sætter vi flaget ud. Og vi kan også lade det stå ude natten over. Det er ikke en garanti, men en ekstra service. Man skal stadig tænke sig om, inden man hopper i havet, siger han.

– Vi sætter det nye understrøms-flag ud på stranden på det sted, der er risiko for revlehuller og understrøm. Så er de badende klar over, at man skal lade være at gå i vandet omkring flaget, siger John Mogensen.

Normalt er livredderen på stranden hver dag klokken 10-18. Men det nye understrøms-flag bliver ikke taget ind, hvis der er revlehuller og understrøm, når livredderen går hjem. Så bliver flaget stående på stranden til advarsel for badegæster, som kommer efter åbningstid.

Blæst giver revlehuller

Det er den blæsende start på sommeren, der er ansvarlig for, at en del revlehuller opstår. Især de vestlige vindretninger giver store bølger langs nordkysten. Og så kan der opstå revlehuller, når vandet der løber ind over revlerne, graver render på tværs af revlen for at sive tilbage ud på dybere vand igen. På samme måde er der stærk strøm og dybt vand, når vind og bølger presser vandet rundt omkring stensætninger og moler.

Artiklen sidst ændret: 12. juli 2019 14:59

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Autoflex Autopartner 383167, 1754257 15-20.000 win, maj 19/20

Job i Nordsjælland

Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476
Trykkeriloftet/Kasper Adrian 500319, 1753689, 15-20.000 win maj 19/20
Secomondo 500007, 1755712, 15.-20.000  win maj 19/20
BAAGØ,  maj 19/20 15-20.000  win 1753557
Bybornemann april 19/20 10-15.000 1751645 win win

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu