Af Helsingør Dagblad

Klumme: ”Den radikaliserede danske ungdom”?

AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379, skift maj, juni, aug

Kirsten Kværnø er 20 år og bor i Gurre. Hun blev færdig på Espergærde Gymnasium i 2017 og har været på højskole, arbejdet, tomlet gennem Europa og været frivillig i en flygtningelejr. Hun er klimaaktivist og interesserer sig  for bæredygtighed.

Jeg holdt op med at spise kød for halvandet år siden!

I dag spurgte min bedstefar, hvorfor jeg dog havde ændret mig så meget. Jeg smilede så sødt som muligt, da han spurgte, om det var min højskole, der havde radikaliseret mig.

Han er en mild og dejlig mand og jeg tog mig tid til at forklare argumentet bag min kostændring. Jeg forklarede ham om kødindustriens store CO2 aftryk og klimakonsekvenserne. Men så sluttede jeg også af med mine sædvanlige undskyldninger om, at jeg endelig ikke forventer, at andre ændrer adfærd, at jeg kan godt forstå andre spiser kød, at jeg ikke så godt kunne lide kød til at starte med. Alt sammen små socialt acceptable hvide løgne, som jeg så ofte forsøger at komme på i øjeblikket.

Måske gjorde jeg endda lidt grin af veganere. Fordi jeg har lært, at man ikke må give andre skyldfølelse. At det at blive opfattet som radikal i sig selv blokerer samtalen. Og man må for enhver skyld ikke være ekstrem!

Den præmis for som ung at blive taget alvorligt i en samtale med ældre generationer har efterladt mig dybt frustreret!

Vestens medier er fyldt med fakta om vores adfærds skyld i klimakrisen. Vi ved, hvad vi gør galt og vi ved hvad vi skal gøre ved det. I den store politiske samtale beder vi hinanden om at skifte livsstil hele tiden! 3 ting du kan gøre for at leve mere bæredygtigt, prøv 1 kødfri dag om ugen, genbrug er guld, tre alternative ferier uden fly.

Vi får TV-serier, bøger, dokumentarer, kogebøger, avisartikler og sjove billeder på nettet serveret for os hele tiden, der nudger vores individuelle adfærd.

En meget stor del af det netop overståede folketingsvalg handlede om behovet for at ændre klimaadfærd. Alligevel har vi svært ved at acceptere, når mennesker omkring os faktisk gør det.

Da jeg fortalte jeg ikke længere ville flyve, grinede folk og mente, at det nok ikke ville holde så længe.

At det var ALT for besværligt at tage tog og bus rundt i Europa, og jeg nok ville falde igennem meget hurtigt. Igen stod jeg med en følelse af svigt, for den beslutning jeg har taget, tog jeg på baggrund af en intens offentlig debat, der vel ikke kun skal blive ved debatten – og på baggrund af klimabekymrede samtaler med venner og familie.

Jeg var blevet opfordret til det, men det var bare ikke forventet, at man faktisk gjorde noget ved det.

Vi ved, vi har en deadline på under 15 år, før vi ikke er i stand til at gøre noget ved vores klimas forandringer. Vi beder den unge generation om at føre an.

Men vi gør samtidig grin af veganerne eller bliver belærende overfor folkeskoleelever, der strejker for klimaet. Jeg kan godt se, at det er irriterende at have inviteret vennerne på alt-godt-fra-grillen, og så viser gæsterne sig udelukkende at spise kartoffelsalat og majskolber.

Min bedstefar blev faktisk såret over, at jeg ikke ville spise hans bøffer og pølser. Men disse valg i mad og livsstil bliver jo aldrig truffet for at provokere ens nærmeste eller med det formål at være til gene for ens omgangskreds.

De er ofte truffet på baggrund af en bevidst stillingtagen til et globalt problem, hvor det sociale og klimamæssige ansvar ligger tungt på vores danske skuldre. Og hvor jeg – som mange andre – føler jeg bliver nødt til at tage et individuelt ansvar på mig.

Hvis jeg havde en krone for hver gang, nogle har omtalt mine ændringer i mit liv som ”min nye dille” eller så et billede, der var to år gammel og kommenterede ”Gud, hvor har du ændret dig meget”, så ville jeg kunne købe 2 billetter til biografen i Helsingør.

Men de er som bekendt også hammer dyre.

Nu har jeg lovet mig selv, at fra i dag fjerner jeg mig selv fra offerrollen. Jeg har selv valgt disse livsstilsændringer og må acceptere de sociale konsekvenser det må have.

Jeg har en fantastisk kærlig familie og omgangskreds, som jeg elsker og jeg ved elsker mig. Men jeg vil også fra i dag af holde op med at lave undskyldninger for at gøre de ting, forskerne siger vi har brug for at gøre.

De beslutninger jeg har taget om, hvordan mit liv skal leves, er radikale og vil af nogle blive opfattet som ekstreme, men desperate tider kalder på desperate metoder.

Identitet og livsstil er ikke statisk og alle mennesker har ret og måske endda pligt til at ændre sig.

Så lad os nu holde op med at spotte eller bagatellisere de små individuelle adfærdsændringer – hvis ikke vi starter hos os selv, flytter vi jo aldrig debatten til handling!

Artiklen sidst ændret: 19. juli 2019 10:55

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19 top

Job i Nordsjælland

Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Snevig april 19/20 15-20000 win win 1751730, skift 8/8
Restaurant Helsingør Golf, maj 19/20, 10-15000 win 1752529
Secomondo 500007, 1755712, 15.-20.000  win maj 19/20
Louise Klinikken, 397931, 1754223, 10-15.000  win maj 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu