Digital redaktør, Josephine Vedel

Af Josephine Vedel

Klumme: Ferie med to børn og to gamle er hårdt

Meny april 19/20 25.000 IKKE win  random 1763673

Josephine Vedel, 34 år, er digital redaktør på Helsingør Dagblad og kæreste med Kasper. Sammen har de drengene Viggo på 4 år og Alvin på 1 år. 

Jeg er lige hjemvendt fra ferie, og det første mine kollegaer naturligvis spørger mig om, er: Har du haft en god ferie?

Der må jeg bare blank erkende, at: Nja, den har fandeme også været hård!

Vi var 12 dage i Italien i 43 graders varme. Lad mig lige gentage, der var 43 grader varmt hver dag! Bevares, det drømmer jeg om, når det pisker ned eller sner herhjemme. Men nu er det prøvet, og den drøm er lagt i graven.

Det var varmt, for varmt! Selv min søn på fem år fik sved på overlæben, og det løb ned af ryggen på ham bare ved at sidde og spise pizza eller is i solen.

Vi var inviteret af mine svigerforældre. Min svigerfar fyldte 70 år, og i den forbindelse havde han inviteret os på bondegårdsferie i Italien. På papiret er det den perfekte ferie for en børnefamilie med bedsteforældre.

Men varmen og familiens aldersgab spændte ben for os.

Vi havde selvfølgelig glædet os til ferien – store som små. Jeg elsker mine svigerforældre og mine børn, og jeg kan rigtig godt lide deres selskab. Jeg kan måske bedre lide mine svigerforældres selskab, end min mand faktisk kan. Min svigermor er fantastisk. Hun er sej, og hun giver gerne en ekstra hånd med vores to krudtugler, hvis hun kan. Samtidig kender hun også sine egne begrænsninger, så når hun trænger til et hvil, tager hun et hvil.

Min svigerfar er ligeså fantastisk. Han er klog og hjælpsom og har påtaget sig rollen som familiens rejseleder. Men det kræver energi, og når han også gerne vil være frisk og følge med sine børnebørn, så holder det omtrent to døgn, og så er han tappet for alle kræfter. Det skete på den her ferie i en sådan grad, at han ikke kunne overskue de yngste i familien, ej heller at have en samtale med os andre.

Det gav en lidt trykket stemning, at der var en mand nede, som ikke kan overskue resten af selskabet, også selvom ingen var sure på hinanden.

En gang imellem blev aldersgabet også anskueliggjort på en anden måde. Min svigerfar yndede nemlig at bruge det gode gamle bykort i papirudgaven, når vi skulle finde rundt i en ny by. Min mand derimod hev Iphonen op af lommen og satte den på Google Earth, så havde han ligesom overblikket. Nemt i hans optik, men ikke autentisk og i den rette turistånd, hvis du spørger min svigerfar, der samtidig blev irriteret og udfordret på sine evner som rejseleder.

Når aftenener så bød sig, så var det ikke konflikterne over kortet, der spændte ben for os. Nej, det var de små i familien. For selvom vi drømte om rolige aftener, når varmen endelig blev til at holde ud, og hvor vi kunne nyde det italienske køkken med alt hvad, det indebærer. Så var de små af en helt anden holdning. De ville lege, skrige eller i poolen. Alt andet end at sidde stille.

Når mine svigerforældre rejser alene, holder de sig langt væk fra turistområder med børnefamilier, så de fik den her gang en på opleveren – lad os sige det sådan. Jeg fangede deres blikke til hinanden et par gange, og nu kender jeg dem i dag ret godt, så jeg er helt sikker på, at jeg kunne tyde alt lige fra medlidenhed, frustration, kærlighed og irritation i de blikke.

De spiser gerne middage over i hvert fald tre timer, når de holder ferie. Kaffen skal jo nydes, det samme skal vinen. Men her måtte vi sluge det lækre mad på en halv time for at tilfredsstille de små.

Efter syv dage kiggede min kæreste og jeg på hinanden og blev enige om, at vi var klar til at tage hjem. Så er fem dage altså lang tid, når man venter på, at flyet skal lette, og snuden vender hjemad.

Man kan jo altid være bagklog efter sådan en ferie.

De små og de gamle havde måske haft brug for, at vi boede hver for sig, i stedet for i et hus sammen. Måske havde en middag hver for sig også været at foretrække. Måske skulle vi have taget på ture hver for sig.

Men spørger du mig, om jeg ville tage på sådan en ferie igen, er svaret ja. For på trods af det hårde, så er det også en af mine bedste familieferier, hvor min søn på to år udviklede sit sprog helt vildt. Hvor min ældste lærte at dykke i selskab med sin farmor. Og hvor farfar er den eneste, der er god nok til at børste tænderne på dem begge to.

Næste gang skal vi nok bare være afsted i syv dage.

Artiklen sidst ændret: 20. juli 2019 18:01

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Nordkystens Dyrehospital – top, mid, bundbanner

Job i Nordsjælland

Stengade apotek 68802 15-20.000 win juli 19/20 1757905, solcreme 4/7-1/9 19, skift 19/7
LaFranceshop 501042, 1751629, 10-15.000 win maj 19/20
Helsingør Svømmehal, 1752881 kunde 655501, 25.000 visninger side
e-mægler 397432 40.000 win. Skift til Wilstrup 20/12. Skift 22/3
Hjortgård 501136, 1751736, win 2,  aug 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu