Foto: Lars JohannessenFoto: Lars Johannessen

Af Niels Berg

Klumme: Den svenske pensionist

Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365

Niels Berg er 61 år og journalist på Helsingør dagblad. Han har rets- og politistoffet som sit hovedområde, men bestyrer også Bergs Bureau og Dag 1-serierne.

Overvægt er et samfundsproblem. Andre ting skrumper.

Jeg har opdaget, at der ikke er lige så meget chokolade i en plade Marabou som tidligere. Men skrumpningen har ikke indflydelse på indpakningen. Den er så vidt jeg kan se lige så stor som altid. Og prisen er jo stort set også den samme.

Der er også meget mindre bacon i baconpakkerne, har jeg fundet ud af. I gamle dage var der altid 150 gram, nu er den nede på 125 og nogle gange får du kun 100 gram stribet flæsk for pengene. Men glæd dig – der er stadig lige så meget plastik omkring.

Kaffen er også skrumpet. I langt de fleste pakker er der kun 400 gram kaffe i posen, og pakken er lige så stor som den, der rent faktisk rummer et pund.

Industrien er smart, og er vi som forbrugere ikke opmærksomme, bliver vi snydt. Når du handler i Coop, Føtex eller i Bilka så står de billigste varer sjældent i øjenhøjde. De befinder sig oftest på de billige rækker helt nede ved gulvet. En desillusioneret kommis fortalte mig engang, at der var det samme i “Gul Pris”-pakkerne som i de tre gange så dyre pendanter, der kom fra kendte mærkevareproducenter. Men netop derfor er der vel også grund til at tro, at de er dobbelt så gode.

Det er langt fra sikkert, for merprisen skyldes for en stor dels vedkommende, at producenterne bruger millioner og atter millioner af kroner på tv-reklamer, sponsorater og andre former for markedsføring af mærkevarerne.

– Og hvem skal betale for dem, spurgte kommisen. Jeg nåede ikke at svare, før han pegede på mig.

“Verden vil bedrages”, sagde Petronius og tag ikke fejl – denne skribent er også til fals for reklamerne, som jeg altså skal betale for. For de virker. Trygheden ved at vælge en vare, som bærer et kendt mærkenavn og som kunden i årevis har bemærket i utallige anprisende reklamer, spiller en stor rolle, når valget skal træffes. Mærkevarerne bliver snedigt sat ind i livsstilssammenhænge, som mange gerne ser sig selv i. Valg af dyre mærkevarer på bekostning af discountvarianterne har også noget med “kvalitetsbevidsthed” at gøre, og vil vi ikke alle gerne kunne kalde os selv for kvalitetsbevidste forbrugere?

Men hvor ofte ser vi ikke, at discountproduktet med et navn, som ingen har hørt om, banker de hundedyre mærkevarer når eksperter i uvildige organer som forbrugerbladet Tænk og Søndagsavisens Testunivers begynder at gå dem efter i sømmene? Det er efterhånden snarere reglen end undtagelsen, og derfor er det måske ikke så underligt, at internettet bobler over med skadefro historier om “kendere”, der ikke kunne smage forskel på et glas rødvin fra en flaske til 10.000 kroner og et fra en flaske til 59,95.

Også jeg sværger til visse mærker og producenter, men efterhånden har jeg fået det sværere og sværere ved at se de “moderigtige” som andet end sølle ofre for smart manipulation. For det er såre banalt: Den kloge narrer den mindre kloge.

Og jeg har svært ved slutte andet, end at den der betaler skyhøje priser for et par underbukser fordi der står “Björn Borg” på elastikken, lader sig snyde. Det er muligt underbukserne holder pasformen et par vaske længere end dem, der står “Marathon” på, men overprisen skyldes først og fremmest navnet på en svensk pensionist, som ikke desto mindre er åndsnærværende nok til at tage dem noget så grundigt i røven. Hvorfor er det så svært at indse?

Artiklen sidst ændret: 22. juli 2019 12:44

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Cafe Hammermøllen 383039, 1728365, 15-20.000 win win juni 19/20

Job i Nordsjælland

Multiflyt maj 19/20, 15-20.000 win win 17xxxx
Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634
Berner Pedersen, maj 19/20,  15-20.000  win ordre 1752756, skift juni
Restaurant Helsingør Golf, maj 19/20, 10-15000 win 1752529
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu