Af Tine Zedeler

Pileurt-bekæmpere bliver kimet ned af desperate haveejere

Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634

Det er en meget stor opgave selv at gå i gang med at bekrige den invasive ukrudtsplante japansk pileurt, oplyser Allan Høxbroe fra Pileurt Banden i Helsingør.

HELSINGØR: Der er mange spørgsmål til, hvordan man som have-ejer skal forholde sig til den invasive kvælerplante japansk pileurt eller dens to familiemedlemmer.

Det kan Allan Høxbroe, som har været med til at etablere det frivillige initiativ Pileurt Banden i Helsingør, tale med om.

Han bliver jævnligt ringet op af folk, ikke kun fra lokalområdet men hele landet, der søger råd om, hvordan de bekæmper pileurtbestanden.

– Det er overvældende, så stor interessen er. Selv om vi har rigtig meget pileurt i Helsingør kommune, er det også et udbredt problem i resten af landet, fortæller Allan Høxbroe.

Han er også blevet ringet op af en del lokale haveejere, efter Helsingør Dagblad tidligere i denne sommer har bragt artikler om bekæmpelse af pileurt, heriblandt et flerårigt forsøgsprojekt i Hellebæk i området ved Bøssemagergade med afdækning af pileurt, og et andet areal, hvor ukrudtsplanten bliver holdt nede med le.

– Der er rigtig mange have-ejere, der gerne vil høre om, hvordan de kommer den til livs. Der er også en del, der er usikre på, om det er pileurt, der står i deres have. Der findes to arter herhjemme, japansk pileurt og kæmpe-pileurt, og så er der bastarden hybridpileurt. Sidstnævnte spredes halvanden gang hurtigere end japansk pileurt, fortæller Allan Høxbroe.

Flerårig krig

Haveejere der går i gang med at bekæmpe den aggressive ukrudtsplante, skal forberede sig på en lang og krævende krig, såfremt de udelukkende tyer til grønne biologiske våben i form af opgravning og afdækning med sort plast.

Det vil nemlig typisk tage fem år at gøre kål på planten, hvis man vælger afdækningsmetoden, hvor man lægger sort plastik oven på arealet. Plastikken skal være fuldstændig uigennemtrængelig for UV-stråler for at bremse væksten.

Man kan også vælge at slå planterne ned med le og holde bestanden nede ved at slå arealet hver anden eller tredje uge i vækstsæsonen og på den måde udmatte planten.

Uanset hvilken metode man vælger, skal man væbne sig med tålmodighed og forberede sig på en årelang kamp, lyder det fra Allan Høxbroe.

– Det er de færreste haveejere, der har overarme som en gorilla og magter selv at udrydde den ved håndkraft. Pileurten har et kæmpe rodnet, som strækker sig to meter under jorden og kan brede sig 15 meter fra voksestedet, siger Allan Høxbroe.

Kemisk bekæmpelse

Han påpeger, at den eneste sikre metode for haveejere er at benytte ukrudtsmidlet Round-up.

– Selv om jeg selv er miljø-mand, og vi i Pileurt Banden ikke benytter hverken Round-up eller andre kemiske ukrudtsmidler, er det en sikker og overkommelig bekæmpelsesmetode. Alt taget i betragtning er Round-up et af af de mest “miljøvenlige” kemiske bekæmpelsesmidler. Hvis man vil tage mest muligt hensyn til miljøet, så skærer man plantestokken over med et barbersnit og pensler på snitfladen med Round-up, så det ikke kommer i kontakt med jorden, oplyser Allan Høxbroe.

Hvis man som haveejer tyer til Round-up, som også er den metode Haveselskabet anbefaler, er det vigtigt, at det kun foregår i september måned, “hvor saftstrømmen går nedad”. Det sikrer en optimal bekæmpelse, oplyser Allan Høxbroe.

En af de vigtige måder at undgå at pileurten breder sig, er at sørge for at skaffe sig af med ukrudtsplanten på forsvarlig vis. Der duer nemlig ikke bare at læsse den af i kompostbunken i haven. På den måde vil den bare sprede sig endnu mere, advarer Allan Høxbroe.

– Selv om den fylder enormt og kræver en trailer, så skal den ud på genbrugspladsen. Der er ikke nogen vej udenom, siger Allan Høxbroe.

Rødder eller ej

Han påpeger, at hvis man vil være 100 procent sikker på, at planten ikke spreder sig ved via komposten på genbrugspladsen, så bør haveejere optimalt set skære rodnettet af planten, så der følger ti centimeter stok med, og aflevere rødderne i småt brændbart på genbrugspladsen.

– Der er en akademisk diskussion om, hvorvidt det er forsvarligt at bortskaffe hele planten inklusive rodnet, som senere, når det er blevet til kompost, bliver genanvendt som jord i haverne. Der er en risiko, selv om den er minimal, for, at den kan overleve og sprede sig på den måde, siger Allan Høxbroe.

Sådan kan du kende pileurt-arterne: Der findes tre forskellige pileurtarter herhjemme og en hybrid, fortæller Allan Høxbroe fra Pileurt Banden, som er ekspert i pileurt-bekæmpelse og selv har taget fotografierne i dagens avis, som viser, hvordan arter adskiller sig fra hinanden:

Artiklen sidst ændret: 22. juli 2019 12:44

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
LaFranceshop 501042, 1751629, 10-15.000 win maj 19/20

Job i Nordsjælland

Apotek 688802 1757803 2/9-24/11, Mave/tarm 15-20.000 win win
Berner Pedersen, maj 19/20,  15-20.000  win ordre 1752756, oversvøm sep -nov
Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633, skift 29/5, 20/9
Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476
Advodan april 19/20 15-20.000  win 2 banner 1753420

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu