Nyhed: Politiker lever op til sit valgløfte


Af Niels Berg

Ro på – ja, i sandhed. Det er syv uger siden, valget blev afholdt. Foto: Bodil Christensen

HELSINGØR: “Ro på” står der på SF’eren Lise Müllers valgplakat.

Og man må sige, at venstrefløjspolitikeren lever op til sit løfte. I hvert fald tager hun det, som vor læser også påpeger, umanerligt roligt med hensyn til at få fjernet sin valgplakat, som stadig hænger i lygtepælen på Espergærde station med “ryggen” mod Kløvermarken. Her er i sandhed – og helt som lovet – ro på, men om Müller også har fået sin besindige indstilling til tilværelsen sneget ind i sundhedsvæsenet er der ikke umiddelbart så frygteligt meget, der tyder på.

Nu er det syv uger siden, valget blev afholdt, og sådan cirka fem-seks uger siden, plakaten ifølge loven skulle være taget ned. Vi vil nødigt forstyrre, men måske er det på tide at stige op og få plakaten fjernet.

berg

Artiklen sidst ændret: 24. juli 2019 13:29

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018