Mikkel Thygesen ses her i kamp for FC Roskilde mod Skive IK. I fremtiden vil han være at finde på sidelinjen til FC Helsingørs kampe, da han netop er blevet udpeget som ny assistenttræner. Foto: Anders Kjærbye / Ritzau Scanpix.

Af Victor Kuhlman

Tidligere superligaprofil til FC Helsingør: ”Det er den ultimative drøm”

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x

Helsingør Dagblad kan som de første fortælle, at Mikkel Thygesen netop er blevet ansat som assistenttræner i FC Helsingør.

FODBOLD: Mandag den 8. juli stoppede Mikkel Thygesen i FC Roskilde, hvor han har spillet fast og været en nøglespiller siden 2015.

To uger senere er det nu blevet officielt, at han har sat sin underskrift på en kontrakt med FC Helsingør, der udpeger ham som ny assistenttræner i klubben.

Det nye job er en drøm, der går i opfyldelse, for den tidligere landsholdsspiller.

– De sidste tre år har jeg forberedt mig på mit liv, når jeg ikke længere var professionel fodboldspiller. Det har hele tiden været den ultimative drøm at blive træner, og derfor kunne jeg ikke sige nej, da jeg fik tilbuddet om at komme til FC Helsingør.

– Jeg glæder mig meget til at starte, fortæller Mikkel Thygesen.

Han debuterede som 17-årig i Superligaen for BK Frem og har spillet fodbold lige siden.

Derfor er det også kun naturligt for ham at blive i den verden, som har været med til at uddanne ham de sidste 17 år.

– Jeg har været i en masse forskellige l miljøer og oplevet en masse. Det er den fedeste branche, jeg kan forestille mig, da der har spænding, nerve og plads til udvikling. Så længe jeg kan få lov til at være med, så vil jeg, forklarer Mikkel Thygesen.

Kender klub og spillere

I sin karriere som spiller har Mikkel Thygesen været forbi klubber som Brøndby, FC Midtjylland og tyske Borussia Mönchengladbach, hvor han specielt i Danmark har været kendt som en spiller, der gik forrest.

Det gjorde ham til et naturligt valg som anfører i flere af klubberne, hvilket han nu vil bruge som assistenttræner.

– Fightervilje og ærgerrighed er det, der har båret mig frem på banen. Det bliver også noget af det, som jeg kan bidrage med som træner samtidig med at jeg som central midtbanespiller og anfører har haft et taktisk overblik og været en leder, forklarer han.

Selvom der i år er mange nye ansigter i FC Helsingør, kommer Mikkel Thygensen ikke til klubben som en fuldstændig fremmed. Han har selv spillet mod FC Helsingør ved flere lejligheder og været på hold med flere af spillerne.

– Fodboldverdenen er på mange måder lille, specielt hvis man har bevæget sig lidt rundt i landskabet. Jeg har selv spillet på hold med Nikolaj Hansen samt Daniel Norouzi og kender også både Brian Gellert og Morten Eskesen. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med hele holdet, forklarer Mikkel Thygesen.

Et helt nyt kapitel

Tirsdag morgen blev kontrakten underskrevet og allerede få timer efter, stod Mikkel Thygesen på sidelinjen, mens holdet havde morgentræning.

– Det er et helt nyt kapitel i mit liv, hvilket er meget motiverende. Jeg føler, at jeg skal starte forfra på min fodboldkarriere, da jeg er langt fra færdigudviklet som træner, siger Mikkel Thygesen.

Han er glad for at få lov til at være en del af den udvikling, som er i gang i FC Helsingør, hvor den nye ledelse har ambitioner om at føre klubben blandt de 15 bedste i Danmark.

– Det er super vigtigt at være i en klub, hvor ambitionerne er høje. Det er et professionelt miljø med en skarp og dygtig ledelse, der har vilje og drømme om noget større. Derfor føler jeg også, at projektet er skræddersyet til mig. Jeg håber på et mangeårigt samarbejde med FC Helsingør, forklarer Mikkel Thygesen.

Gift i Helsingør

Udover at have spillet mod FC Helsingør, har han også brugt meget tid i Helsingør, en by som han faktisk har et helt særligt forhold til.

– Jeg startede med at komme i byen allerede som ungdomslandsholdsspiller, hvor vi boede på Hotel Marienlyst. Da jeg blev gift for to år siden afholdte vi brylluppet på selvsamme hotel, og min kone og jeg vender altid tilbage for at fejre vores bryllupsdag, forklarer Mikkel Thygesen.

Det vides ikke på nuværende tidspunkt. hvor lang tid Mikkel Thygesen er på kontrakt i FC Helsingør.

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2019 15:15

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476

Job i Nordsjælland

Autoflex Autopartner 383167, 1754257 15-20.000 win, maj 19/20
Malerfirmaet Nordkysten april 19/20 15-20.000 win win 1752452
HF Byg HF Materiel 353825, 1753684 15-20.000 win  maj 19/20
Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510
Snevig april 19/20 15-20000 win win 1751730, skift 8/8

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu