Af Dorthe Carlsen

Passage Festival: Glemt skæbne skal høres

Nordkysten Dyrehospital – artikelbanner

Andrea Vagn Jensen spiller hovedrollen i ”De Ukendtes Jord”, der handler om en kvinde i det nederste lag af samfundet – en skæbne vi er nødt til at høre om.

Interview: På et tidspunkt i løbet af sommeren løb skuespiller Andrea Vagn Jensen rundt i sin sommerhushave og brølede:

”Jeg er ikke længere bange for mørket, jeg er ikke længere bange for at dø.”

Hendes nabo svarede stille og roligt tilbage:

”Det er godt, Andrea, det er godt.”

Det var ikke en eksistentiel livskrise, Andrea Vagn Jensen stod midt i, men derimod prøverne til forestillingen ”De Ukendtes Jord”, der har premiere torsdag 1. august til Passage Festival. Stykket handler om en kvinde uden navn, hjem og andre mærkater, som ellers plejer at definere vores identitet.

Den franske instruktør og forfatter Alix Denambride blev inspireret til forestillingen efter at have deltaget i en ukendt hjemløs’ begravelse. Forestillingen blev oprindeligt lavet på fransk, men kan uden problemer belyse problemer i Danmark, som har den højeste stigning i Norden af unge mellem 18-29-årige, der bliver hjemløse, Ifølge den sidste hjemløsetælling fra 2017 er antallet af unge hjemløse i Danmark steget med knap 1200 personer i de sidste otte år, hvilket er en fordobling. Man mener, at der i Danmark er omkring 6000 hjemmeløse.

I stykket er kvinden død og begravet i de ukendtes grav, hvor hun blot er et nummer. Hun genopstår, rejser sig fra graven og forsøger at få ørenlyd. For hun er vred. Og alt muligt andet:

”Efter døden insisterer hun på at få en stemme og sige nogle ting. Hun er den, hun er, på godt og ondt. Hun er tragisk og aggressiv, men samtidig sjov, sød og rørende. Hele spekteret vises, og det er en intens oplevelse,” forklarer Andrea Vagn Jensen.

Modsætning til andre roller

Andrea Vagn Jensen sagde ja til rollen for at få lidt modvægt til de roller, hun senest har spillet, hvor der har været særlig vægt på meget privilegerede kvinder.

”Jeg har været i gang med to produktioner; en international version af Hamlet i Moskva, hvor jeg spiller Dronning Gertrude, ligesom jeg har spillet Dronning Ingrid i en serie til DR.”

Der var mange dronninger i Andrea Vagn Jensens liv, hvorfor hun fandt rollen i ”De Ukendtes Jord” spændende.

”Da jeg hørte om den her hjemløse kvinde, tænkte jeg, at det var perfekt for at skabe en balance, for det er en karakter, som både er vildt irriterende, forfærdelig og lugter, men også rører og mobiliserer nogle tanker om det samfund, vi alle er en del af,” forklarer hun.

Vi kan alle ende på bunden

Andrea Vagn Jensen har selv meget empati med rollen, hun spiller, og det håber hun også, at publikum får:

”På trods af, at der er mange ting hos hende, der ikke er charmende, så håber jeg, at de holder af hende, for det er en skæbne, der ikke føler, hun er blevet set eller hørt hele sit livet. Hun synes ikke, hun lykkes, og hun ved, at andres ikke kigger på hende med beundring.”

Og netop den skæbne håber Andrea Vagn Jensen, at publikum kan tænke lidt over, for vi kanalle ende på bunden af samfundet.

”Hun har jo ikke planlagt det liv, og jeg håber, at publikum går fra forestillingen med et indtryk af, at vi alle er udsatte. Livet er farligt, man kan mærke hendes smerten og forvirring.”

Udenfor giver liv

Grunden til, at prøverne foregik i Andrea Vagn Jensens have er, at det også kommer til at foregå udendørs til Passage Festival.

”Det med at spille udendørs er vildt; det regner, der er vind, der kører et tog forbi, man bliver bidt af en myg. Det er meget sanseligt. For mig som skuespille er det heftigt arbejde ”, forklarer den erfarne skuespiller om rollen, hvor hun står alene på scenen i en time lang monolog.

Artiklen sidst ændret: 29. juli 2019 11:59

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Strejf, 220955, 1753384, midt/bund

Job i Nordsjælland

Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634
Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627
Lynhjem Kunde nr. 34254 Ordre nr. 1753330 Antal visninger: 15-20.000side/logo
Apotek 688802 1757803 2/9-24/11, Mave/tarm 15-20.000 win win
BAAGØ,  maj 19/20 15-20.000  win 1753557, skift sep

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu